I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.

Den sadistiske mafioso Albert Spica køber en fransk restaurant, hvor han og gutterne spiser hver aften. Hans kone Georgina er godt træt af sin mand, så hun forlyster sig med Michael ude i køkkenet, mens manden mæsker sig. At de leger med ilden, er der ingen tvivl om ...

Tre selvfede skuespillere skal indspille en krigsfilm, som de er overbeviste om bliver den bedste nogensinde. For at give filmen ekstra realisme skal optagelserne foregå dybt inde i den asiatiske jungle. Uheldigvis er junglen også hjemsted for nogle rigtig lede typer, der skyder med rigtige kugler. Og så bliver optagelserne pludselig en del mere realistisk, end det var meningen.

Dewey Cox er den fiktive musiklegende som satser sit liv på drømmen om sex, drugs and rock ´n roll. Han er fast besluttet på at forandre verden med sin musik, så han går i seng med 411 kvinder, gifter sig 3 gange, får 36 børn, bliver ven med både Elvis og The Beatles og en chimpanse, bliver afhængig af og dropper alle de stoffer som findes - men alligevel bliver han et nationalikon og bliver elsket af en god kvinde. Kun en hård mand kan leve hårdt.

Velkommen til en verden, der styres af idioter. Enhver sammenligning med virkeligheden står for instruktørens regning... Den gennemsnitligt begavede soldat Joe Bowers er ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen. Så han udvælges til et eksperiment, hvor hæren i løbet af et par måneder vil teste, om man kan lægge de bedste soldater i dvale, til man får brug for dem engang i fremtiden. Uheldigvis glemmer man alt om eksperimentet, og kun et fremtidigt affaldsproblem resulterer i, at Joe endelig vågner – let morgensur – i år 2550. I mellemtiden har fordummende TV og endnu dummere statsledere degenereret befolkningen i en sådan grad, at Joe nu anses for toppen af intelligensen. Så han gøres til indenrigsminister med ansvar for at få det hele til at køre...

Den unge racerkører Speed Racer er nærmest uovervindelig i bilen Mach 5, som hans far har bygget. Næste store udfordring er at vinde landevejsløbet The Crucible, hvor hans bror blev dræbt år tidligere. Men den onde forretningsmand Royalton har sat alle ufine metoder ind på at vinde The Crucible, og han sætter alle sine håndlangere ind på at forhindre Speed Racer i at gennemføre.

Sangskriveren Dave Seville er i dyb krise indtil de tre jordegern Alvin, Simon og Theodore en dag flytter ind. Gnaverne kan nemlig ikke blot tale, de synger også røven ud af bukserne. Med Daves sange bliver trioen et kæmpe hit, men Alvin og Co. lader succesen stige sig til hovedet og truer med at gå solo uden Dave.

Mel Brooks er den griske milliardær Goddard Bolt, der vil jævne en fattig bydel i L.A. med jorden for at bygge et moderne butikscenter. Desværre ejer hans rival Vance Crasswell (Jeffrey Tambor) en del af området, og de to indgår et væddemål. Kan Coddard klare at leve en måned som hjemløs i kvarteret, så får han Vance's del. Kan han ikke klare det, så løber rivalen af med området.

Set i den futuristiske landskab i Los Angeles den 4. juli 2008, da det står på randen af ​​social, økonomisk og miljømæssig katastrofe. Boxer Santaros er en action-stjerne, der er ramt af hukommelsestab. Hans liv flettes med Krysta Now, en voksen filmstjerne udvikle sit eget reality tv-projekt, og Ronald Taverner, en Hermosa Beach politimand, som har nøglen til en enorm sammensværgelse.