Ingemar bor sammen med sin bror og sin syge mor. Han har ret hårdt lige nu, men ikke så hård som Laika, hunden der er sendt ud i rummet. Ingemar er sendt på landet for at tilbringe sommeren med sin mormor. Der møder han en række personer, der forsøger at ændre ham.

Sherlock Holmes og Dr. Watson bliver rodet ind i en sag om en forsvunden ægtemand, seks dværge, en flok mystiske munke, Loch Ness monstret og hemmelige eksperimenter begået af flåden.

Det neglebidende gys er i højsædet i det australske Sundance-hit 'The Babadook' om en enlig mor og hendes syvårige søn, der bliver besat af en skræmmende børnebog. Fans af film som 'Børnehjemmet' og 'Eksorcisten' kan se frem til en uhyggelig oplevelse af de helt store!

Jamón er det spanske ord for skinke, men det er også benævnelsen for tiltrækkende kvinder. Silvia er sådan en kvinde. Det mener i hvert fald rigmandssønnen José Luis, som nu har gjort Silvia gravid. Ikke særlig godt, mener i hvert fald José Luis's mor Conchita, der ejer byens store undertøjsfabrik. For ikke nok med at Silvia er under deres klasse, hun er også datter af Carmen, egnens skøge. Snart ansætter Conchita byens tyr Raúl, i hvert fald er han udrustet som en, hvilket alle byens kvinder kan observere i de reklamer, hvor han udfylder fabrikkens underbukser til bristepunktet. Raúl skal forføre Silvia og lokke hende væk fra sønnen, men Conchita går i sin egen fælde og falder selv for den virile mand. Der er nu lagt op til total kaos, hvor Raúls charme indtager begge kvinder til stor fortrydelse for José Luis, som til gengæld søger trøst hos sin lejlighedsvise elskerinde Carmen.

Julian Kay er på jagt efter nogen at behage. Han er drenget og sensuel, taler fem-seks sprog og fungerer lige så godt som chauffør for velhavende midaldrende damer som oversætter/ledsager for direktørens ensomme hustru. Han er den amerikanske gigolo. Men Julians livsstil viser sig pludselig at være dødelig da en af hans klienter myrdes, og Julian er den hovedmistænkte. Richard Gere er inciterende i rollen som Julian i dette tjekkede, erotisk ladede drama fra Paul Schrader (Light Sleeper, Cat People). Med Lauren Hutton.