Tyske Friedrich er 16 år og drømmer om et liv som professionel bokser. Talentet er der, men det skal dyrkes og forfines. Derfor bliver Friedrich lykkelig, da han får chancen for at blive optaget på en eliteskole. Men i Tyskland år 1942 er alle skoler stærkt præget af den nazistiske ideologi, og Friedrich får nok, da hans bedste ven på skolen må opleve de ubarmhjertige konsekvenser af at sætte spørgsmålstegn ved nazismen .
I et racisme-plaget kvarter af Melbourne overfalder og chikanerer nogle psykopatiske nazi skinheads konstant en gruppe lokale vietnamesere, som til sidst får for meget og samlet går til angreb på deres plageånder.
Et biluheld efterlader læreren Justin McLeod stærkt skamferet. For at slikke sårene trækker han sig tilbage til et liv som eneboer i Maine. En dag banker den lokale dreng Charles på døren og beder om undervisning, og efterhånden bliver de to venner. Både forældrene og det politi er stærkt mistænksomme over for den mærkelige mand, og skumle rygter kommer i omløb
Jerrys forlovede har droppet ham, og som plaster på såret booker hans ven Nick dem en ferie på et cruiseskib fyldt med labre kvinder. Desværre er der sket en lille fejl, og det viser sig, at båden er proppet med elskovssyge mænd - deriblandt den excentriske millionær Lloyd, der forelsker sig i Nick. Tingene ser dog lysere ud, da 15 medlemmer af det svenske bikini-hold reddes af cruiseskibet. Men holdets maskuline træner, Sonja, ser ikke mildt på, at hendes piger interesserer sig for mænd?