Dr. Menard, en berømt videnskabsmand, er forsvundet, og på hans båd finder man en zombie. Hans datter Ann, og journalisten Peter West, rejser ud for at finde ud af hvad der er sket. På Matul Øen finder de flere ustoppelige zombier, og den forfærdelige sygdom der har skabt dem.
Livet i den lille søvnige by Wheelsy, South Carolina, går sin vante gang. Den lokale sherif, Bill Pardy, har ikke meget at se til. Det værste, der kan ske på en almindelig dag, er en opsang fra byens emsige borgmester, Jack MacReady, eller at han støder ind i sin barndomskæreste, Starla, der har valgt at gifte sig med en rig, gammel gris, Grant. Men så lander en mystisk meteor i skoven uden for byen, og pludselig er Wheelsy ikke så stille mere. En fremmed organisme fra rummet kravler ud af meteoren og invaderer en af byens borgere. Den formerer sig med lynets hast, og snart er det meste af byen forvandlet til levende døde zombier. Sherif Bill får sin sag for! Han må få kontrol over byen igen, redde sin barndomskæreste og slå de snegle agtige rumvæsner ihjel.
I et krigshærget Østeuropa påtager en gruppe lejesoldater sig den opgave at sikre en gammel bunker på bestilling af en mystisk forretningsmand. Da de når frem til bunkeren, gør de en frygtelig opdagelse. Under 2. verdenskrig blev bunkeren brugt til grusomme eksperimenter, hvor nazisterne forsøgte at udvikle en hærdeling af super mennesker. De ituskårne rester af soldaterne er stadig i bunkeren – sammen med en endnu mere ubehagelig overraskelse: én er i live! Den tilsyneladende nemme opgave forvandles snart til en skrækindjagende og klaustrofobisk kamp på liv og død.
Zach er helt ødelagt efter hans kæreste, Beth, uventet dør. Så da hun pludselig rejser sig fra de døde, ser han det som en ekstra chance, og beslutter sig for at gøre og sige hver eneste ting han ønskede, han havde gjort, mens hun stadig var i live.