Jeffrey Wigand er netop blevet fyret fra sit job som forskningschef for et stort tobaksfirma, da tv-journalisten Lowell Bergman erfarer, at han ligger inde med sprængfarlig viden om tobaksindustriens stærkt anløbne forretningsstrategier. Wigand lader sig overtale til at afsløre sin viden. Men det er med store personlige omkostninger, for de magtfulde tobaksfirmaer skyr ingen midler for at lukke munden på ham.

Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?

Olsen-Banden foretager et kup, men Egon ikke kan huske alle tallene på pengeskabet. Politiet kommer og Egon sættes fast. Da Egon kommer ud af fængslet, har Kjeld og Benny allieret sig med Yvonnes nevø Georg. Georg er en ung (32 år) edb-ekspert og nu leder af banden. Egon saboterer Georgs computer ved deres første kup. Herefter er Egon igen leder af Olsen-Banden. Olsen-Banden går herefter i krig mod EFs overskudslagre. Olsenbanden stjæler 10 millioner sorte amerikanske dollars - men en rivaliserende bande bliver hyret af en folketingsmand til at skaffe pengene tilbage. Pengene bliver nu placeret i Verdensbankens afdeling i København. Olsenbanden stjæler med Georgs hjælp pengene tilbage, men er så uheldige, at Yvonne kommer til at vaske de sorte penge rene i bogstavelig forstand. Kjeld og Benny har nemlig gemt pengene på et møntvaskeri.

Den unge Georgiana gifter sig med greven af Devonshire og bliver hurtigt en populær skikkelse i 1800-tallets celebre selskabsliv. Samtidig gør hun sig gældende som politisk aktivist. På hjemmefronten domineres hendes liv af en kontrolerende mand, der ikke gør noget for at skjule sin utroskab. Da hun indleder et forhold til adelsmanden Charles, erfarer hun, at der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder.

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Jerry Fletcher er en paranoid taxichauffør i New York. Han har masser af teorier om mulige regeringsstyrede sammensværgelser. Han skriver sine teorier i et nyhedsbrev, som han præsenterer for juristen Alice Sutton. Men en dag viser en af hans vanvittige teorier sig at holde stik - men hvilken? Og pludselig er både Alice og Jerry på vild flugt!

Da en af præsidentens nære venner myrdes af colombianske narkosmuglere, bliver agenten Jack Ryan sat til at komme til bunds i sagen. Da en gruppe soldater bliver sendt ind i Colombia på straffeaktion og efterfølgende taget til fange, nægter præsidentens lakajer ethvert kendskab, og det bliver op til Jack at få dem ud, straffe de skyldige og oprulle en større konspiration

IRA-terroristen Frankie Maguire rejser væk fra borgerkrigen i Nordirland og søger tilflugt i New York. Her lejer han et værelse hos den idealistiske politimand Tom O'Meara og hans familie. Men Frankie er en eftersøgt terrorist, og hans tilstedeværelse bringer Toms familie i fare. Da det går op for Tom, at Frankie er i New York af en bestemt årsag, sætter han alt ind på at forpurre hans mission. De to mænd, der før var venner, er nu fjender!

Gør dig parat til den vildeste komedie, med løsslupne løjer i den ucensurerede version, af den provokerende Road Trip film som Weekly kalder dette års "Vild med Mary". Nu kan du se hvad de ikke turde vise i biograferne. Da en fræk video med Josh (Breckin Meyer) i et frækt øjeblik med den labre Beth (Amy Smart) ved en fejltagelse bliver sendt til hans kæreste, har han tre dage til at nå til Texas før videon. Se den skøre MTV komiker Tom Green, fire fyre, en slange og en flok giftefærdige tøser i en fantastisk, underholdende komedie som Jubii (Jesper Koplev) sagde "...sjovere end American Pie"! Filmen indeholder også dette års hit soundtrack med Kid Rock, Run DMC og Buckberrys hitsingle "I'll give anything".