Jimmie Rabbitte er en mand med en vision – at bringe soulmusikken til Dublin. Hans venner Derek og Outspan beder ham være manager for deres band, og Jimmi indvilger, men på sine egne præmisser. Han sætter en annonce i den lokale avis, som ganske enkelt lyder: ”Har du soul? - så leder verdens mest hårdtarbejdende band efter dig” Og således kom THE COMMITMENTS til verden.

Jack Slater er L.A.'s skrappeste strømer: Hårdtslående, hurtigskydende - og eksisterer kun på film. Men det er ligegyldigt, for han er 13-årige Danny Maddigan's største idol. Så da Danny's eneste ven - den gamle biografejer Nick - tilbyder ham, at se den nye Jack Slater film før alle andre, slår han selvfølgelig til. Før filmen går i gang giver Nick, Danny halvdelen af en gammel biografbillet, som han i tidernes morgen har fået af tryllekunstneren Houdini. Ifølge legenden skulle billetten kunne bruges til, at komme ind i filmens magiske verden, og mens Danny sidder og nyder den nye film, kastes han pludselig ind på bagsædet af Jack Slater's vogn - midt i den drabelige biljagt. Nu er han fanget i et voldsomt og action fyldt filmunivers, hvor han skal hjælpe selveste Jack Slater med at vinde over alle forbryderne og samtidig prøve, at komme tilbage til sin egen verden, med livet i behold...

Mel Brooks går ikke af vejen for at parodiere selv de største mestre, som nu f.eks. Alfred Hitchcock i High Anxiety. Titlen antyder noget med højdeskræk og rigtig nok: historien tager sit udgangspunkt i Vertigo og beretter om en direktør for en "psykonerurotisk" anstalt, der svimler, blot han stiller sig op på en taburet. Men der er også masser af skægge hentydninger til berømte scener fra andre Hitchcock-film.

For at hævne sin families død, strejfer en legendarisk kriger ved navn ”Den Udvalgte” rundt ude på landet for at lede efter den morderiske ”Smertens Mester”, også kendt som Betty. Spækket med nævefyldt action, utrolige special effects og fabelagtige ”kung tåbeligheder”, giver denne kampsportsparodi latterkramper fra start til slut

Lou Peckinpaugh, en privatdetektiv i San Francisco, bliver anklaget for sin partners mord og må bevise sin uskyld, mens han hjælper en række bizarre personligheder med at finde en forsvunden skat.

MC Gusto - frontfiguren i den nye, hotte hiphopgruppe CB4. Bandets medlemmer lever livet, mens deres album klatrer til tops på hitlisterne. Men deres vej mod stjernerne tager en uventet drejning, da de optræder i den tossede A. Whites dokumentarfilm og bliver ofre for republikaneren Virgil Robinsons politiske kampagne.

I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.

Undercover Brother er en ukonventionel helt - hans stil er cool, han kan charmere damerne, og han tørster efter retfærdighed. Denne handlingens mand har levet efter sine regler, siden han først stiftede bekendtskab med 70'ernes musik. I denne afsindigt morsomme komedie skal Undercover Brother sammen med The B.R.O.T.H.E.R.H.O.O.D. forhindre den onde leder af det multinationale konglomerat "The Man" i at hjernevaske hans brødre og søstre...

Smid alt, hvad du har i hænderne. Tomaterne er tilbage ... mere modne end nogensinde. En gal videnskabsmand vil erobre verdensherredømmet ved hjælp af genetisk udviklede tomat-krigere og en enkelt barmfager tomat-kvinde (Karen Mistal). Pizzabagerne Matt (George Clooney i en ikke-Oscar nomineret rolle) og Chad (Anthony Starke), der har forelsket sig i tomat-kvinden, må træde til for at redde verden fra den røde fare.

Rick Riker er skolens nørd, som under en klasseudflugt bliver bidt af et insekt og derefter udvikler superkræfter. Lyder det bekendt? "Superhero Movie" er mere vanvittig end nogen tidligere spoof-fi lm. I grøn trikot er Rick superhelten Dragonfly, men det er ikke let at redde verden uden at få en del skrammer ud af det, og dertil kommer konkurrencen fra andre superhelte for slet ikke at nævne ærkefjenderne, som synes at stå klar i kulissen uanset hvor mange planer Dragonfly lægger for at uskadeliggøre dem.