I denne filmatisering af den japanske tegneserie City Hunter spiller Jackie Chan helten Ryu Saeba. Han er privatdetektiv med hang til hamburgere og lækre damer, og han rodes ud i en kapring af et krydstogtskib. Hans opgave er at redde den bortløbne pige Kumiko Goto fra terroristerne, men det bliver ikke uden en lang række problemer og stunts!

For at hævne sin families død, strejfer en legendarisk kriger ved navn ”Den Udvalgte” rundt ude på landet for at lede efter den morderiske ”Smertens Mester”, også kendt som Betty. Spækket med nævefyldt action, utrolige special effects og fabelagtige ”kung tåbeligheder”, giver denne kampsportsparodi latterkramper fra start til slut

Under sin evige søgen efter friskt blod, begiver Grev Dracula sig til England, hvor han køber et skummelt gammelt slot. Det er dog ikke helt så skummelt som hans hensigter med kvinder, de skal nemlig tilhøre ham for evigt. I det engelske overklassemiljø leder han efter den rette kvinde at sætte tænderne i. Men uanset hvor galant og rig greven end måtte være, så bider de skønne kvinder ikke på hans charme. Har man 400 år gammel ånde, flagermuskrop og konstant jages med spidse træspyd - ja, så står damerne ikke ligefrem i kø - så det kan være surt at være grev Dracula.

I den mest beskidte, sjoveste og mest skandaløse homo-teenager-sex-komedie-parodi nogensinde laver fire unge homoseksuelle venner en pagt om at miste deres mødom, inden sommeren er forbi. Snart står drengene ansigt til ansigt med gigantisk sexlegetøj, nøgne berømtheder, masochistiske lærere og en løbsk romance med en tærte! Another Gay Movie er spækket med jokes og kendte homoseksuelle - deriblandt Graham Norton, Scott Thompson, Ant og Richard Hatch.

Undercover Brother er en ukonventionel helt - hans stil er cool, han kan charmere damerne, og han tørster efter retfærdighed. Denne handlingens mand har levet efter sine regler, siden han først stiftede bekendtskab med 70'ernes musik. I denne afsindigt morsomme komedie skal Undercover Brother sammen med The B.R.O.T.H.E.R.H.O.O.D. forhindre den onde leder af det multinationale konglomerat "The Man" i at hjernevaske hans brødre og søstre...

Videnskabsmanden Steven Mills eksperimenterer med at sende radiosignaler ud i rummet. Et af dem bliver modtaget af et rumvæsen, der efterfølgende kommer til jorden forklædt som den yderst tiltrækkende kvinde Celeste. Steven forelsker sig i den lidt underlige kvinde, men hans datter er ikke så nem at narre.

Da Dan O’Grady returnerer til USA efter at have besøgt Irland, medbringer han en krukke med guld han fandt for foden af regnbuen. Desværre er troldens, som ejer guldet, fulgt med og vil gøre alt for at få krukken med de 100 guldstykker retur. Det lykkes næsten, men det ender alligevel med, at han (trolden) spærres inde i en kasse i kælderen og Grady ender på plejehjemmet uden at nogen tror på hans historie om en trold. 10 år går og ind i huset flytter Tori (spillet af en meget ung og smuk Jennifer Aniston) og hendes far. Et familieteam af tre malere skal hjælpe med at få huset i stand og de falder over kassen med trolden, som tilfældigvis undslipper. Og han har ikke glemt, at der stadig er 100 stykker guld han skal have. Snart går jagten ind og vi oplever hvor grum sådan en bette karl kan være.

Fremtiden ser absolut dyster ud for den britiske efterretningstjeneste. SMERSH er begyndt at sabotere den globale stabilitet - og ikke mindre end 11 agenter er tabt i kampen, og det værste af alt - den største af alle agenter, 007, er gået på en værdig pension. M må sammen med CIA og KGB få overtalt deres eneste håb, Sir James Bond, til at droppe sit otium. Det lykkes, og kæmpende mod en hær af kvindelige agenter bevæbnet med eksplosive ryper, en Baccarat-spillende illusionist og en neurotisk mand med storhedsvanvid lancerer James Bond sin brilliante plan: "Fra nu af skal alle agenter gå under navnet James Bond - inklusive kvinderne". Baccaret-eksperten Evelyn Tremble bliver valgt til at infiltrere fjenden - men først må han igennem et træningsprogram på James Bond-Skolen...

Rick Riker er skolens nørd, som under en klasseudflugt bliver bidt af et insekt og derefter udvikler superkræfter. Lyder det bekendt? "Superhero Movie" er mere vanvittig end nogen tidligere spoof-fi lm. I grøn trikot er Rick superhelten Dragonfly, men det er ikke let at redde verden uden at få en del skrammer ud af det, og dertil kommer konkurrencen fra andre superhelte for slet ikke at nævne ærkefjenderne, som synes at stå klar i kulissen uanset hvor mange planer Dragonfly lægger for at uskadeliggøre dem.

HELTEN (ham der forsøger at fange skurken): FBI-agent Joe Dee Fostar. SKURKEN (ham der forsøger at undgå at blive fanget af helten): Den skrækkelige Psycho Killer. MELLEMMANDEN (ham der skal lede helten på sporet af skurken): Dr. Animal, buret inde på livstid p.g.a. sin tilbøjelighed til at myrde folk og bruge ligene som pizzafyld. Her kunne vi så passende slutte handlings-beskrivelsen - hvis ikke Fostar's kæreste absolut skulle stjæle 400.000$ og gå i skjul på det skumle 5-stjernede kirkegårds Motel. Og gæt engang, om ikke hr. Motel passer på en prik med FBI's profil af Psycho Killer'en?

Myten om heksen - The Blair Witch - har gjort den lille by Burkitsville til et populært sted. Fem unge, der hver især er besat af legenden, tager ud i Black Hills-skovene for selv at undersøge legenden og overnatter ved ruinen af et hus, hvor der engang blev dræbt syv børn. Dagen efter har de alle et hul i hukommelsen. Snart begynder så uhyggelige og bizarre ting at ske, at de alle fem er ved at bryde mentalt sammen. En uhyggelig virkelighed er ved at gå op for dem.Blair Witch 2 er den suværene og anmelderroste efterfølger til alle tiders største gyserchok “The Blair Witch Project”, der med sin mentale nytænkning indenfor genren rev tæppet væk under en måbende filmbranche. I modsætning til den foregående films håndholdte “dogme” stil er Blair Witch 2 lavet med superb teknik i både billeder og lyd af den prisbelønnede dokumentarist Joe Berlinger. Blair Witch 2 vender alting på hovedet en gang til og giver dig et gys, du aldrig glemmer.

To af de seks seriøst mentalt forstyrrede forfattere bag gyserparodien "Scary Movie" har igen haft nallerne i klemme i stavepladerne og barslet med en film, der én gang for alle pander de romantiske komedier ned, hvor de hører hjemme... Den håbløse, let overvægtige romantiker, Julie Jones, er endelig blevet færdig med sin dagbog(!) og har mødt sin drømmefyr, den meget engelske Grant Funkyrdoder. Men hvor de fleste film ville slutte her, begynder deres problemer: For inden de kan holde deres "Big Fat Greek Wedding", må de "Meet the Parents", træffe "The Wedding Planner" og holde styr på Grants superlækre blondine-veninde, der hellere end gerne vil spolere sin "Best Friend’s Wedding"... Og så er der ellers frit valg på alle hylder, om du kan kende de mange, mange scener, der her har fået en på grineren!

Finanskrise. Global opvarmning. Bandeopgør. Verden er et usikkert sted, og det får en gruppe uforskammet smukke, unge mennesker for alvor at føle, da de i løbet af én skæbnesvanger nat bliver ramt af den ene katastrofe efter den anden. Her gælder det bare om at se godt ud, og overleve! DISASTER MOVIE er lavet af holdet bag Scary Movie og Date Movie, og vi kan lige så godt advare dig med det samme. Der vil blive lavet tykt grin med alle dine yndlingsfi lm. Indiana Jones, Forhekset, High School Musical, Hancock - ja se selv, hvor mange du kan genkende! Al Gore havde ret: vi er på katastrofekurs!