En psykopat, bortfører og brutalt myrder unge kvinder. I et forsøg på at fange ham, sender FBI agent Clarice Starling ind i fængslet for at interviewe den sindssyge psykiater dr. Hannibal Lecter, som muligvis kan give dem et fingerpeg om morderen. Den geniale Lecter, der har fået smag for kannibalisme, vil kun hjælpe Starling, hvis hun til gengæld afslører detaljer om sit eget liv. Et forhold som tvinger Starling til at stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner...

Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.

Joseph Sargents klassiske actiondrama fra 1974 handler om en bande bevæbnede mænd, der kaprer et undergrundstog i New York og holder passagererne som gidsler. De fire mænd spilles af Robert Shaw, Martin Balsam, Hector Elizondo og Earl Hindmand, mens Walter Matthau spiller Transit Chief Lt. Zachary Garber, der skal forsøge at forhindre en frygtelig katastrofe.

Denzel Washington, Clive Owen og Jodie Foster spiller hovedrollerne i Spike Lees Inside Man. En sej strisser, en genial bankrøver og en magtfuld mægler får situationen til at tilspidse sig i et virvar af skjulte bagtanker og eksplosive overraskelser. En nervepirrende thriller med en totalt uventet slutning.

Den tidligere CIA-agent Bryans værste mareridt bliver til virkelighed, da hans teenagedatter tager på rundtur i Europa sammen med en veninde. Mens Kim taler i telefon med Bryan fra en lejlighed i Paris, bliver pigerne overfaldet og bortført af albanske gangstere. Nu kaster Bryan sig ud i et kapløb med tiden for at finde pigerne, før de sælges til prostitution i et fjernt land og forsvinder for evigt.

Skuffet og desillusioneret er finskytten Bob Lee Swagger flyttet ud i ødemarken efter sin tid i militæret. Modvilligt siger han ja til at forhindre et forestående attentat. Men han havner i sit livs mareridt, da han bliver anklaget for at prøve at snigmyrde USA's præsident. Kan han finde de rigtige gerningsmænd og afsløre den virkelige konspiration, inden det er for sent?

Jeff og Amy er på vej gennem ørkenen, da deres bil bryder sammen. Heldigvis får de hurtig hjælp, da en lastbil stopper og tilbyder dem et lift. Amy kører med til nærmeste diner, hvor hun kan ringe efter hjælp, mens Jeff bliver tilbage og passer bilen. Efter lang tids venten begynder Jeff at blive utålmodig og bange. Da han kommer til dineren, har ingen set Amy. Jeff starter en desperat eftersøgning, der lynhurtigt udvikler sig til en voldsom kamp på liv og død.

Hæmningsløs indtagelse af stoffer, alkohol og uforpligtende sex hører til hverdagen blandt de velhavende, men desillusionerede piger og drenge i L.A's hvide forstadskvarter, The Valley. Her leves livet fra dag til dag, og Johnny Truelove er indercirklens midtpunkt - ham, man skal holde sig gode venner med, hvis man vil have en smag af euforien og uovervindelighedens sødme, der flere gange er steget ham selv til hovedet via næsen gennem en sammenrullet pengeseddel. Med omverdenen på behørig afstand gelejder Truelove sine trofaste underhunde rundt i et miljø, hvor det handler om benhård hash- og narkohandel, og hvor omgangstonen kun er for de stærkeste. En handel er slået fejl, og nu er den neofascistiske Jake Mazurski havnet i økonomisk gæld til Truelove. Mazurski er et pragteksemplar af en Lonesome Rider, der er kold som sne og psykopatisk som coke, og derfor må Truelove ty til anderledes drastiske afpresningsmetoder, der får utilsigtede, fatale følger for alle involverede.

Bob og Jill Lawrence er med deres datter, Betty, på vintersportsferie i Schweiz, hvor de bliver venner med franskmanden Pierre. En aften lyder et pistolskud, hvorefter Pierre falder til jorden. Det vider sig, at Pierre var i besiddelse af informationer, som kan forhindre internationale agenter i at snigmyrde en diplomat. Uheldigvis er selv samme agenters opmærksomhed nu blevet rettet mod Bob. De kidnapper Betty og giver forældrene ordre til ikke at afsløre noget.

Tre strippere på jagt efter spænding møder et ungt par ude i ørkenen. Efter de har dræbt kæresten, tager de pigen som gidsel, og begynder at lægge planer mod en gammel mand og hans to sønner, som eftersigende gemmer en stor sum penge, i deres hus i ørkenens. De tager til huset og prøver at forføre de tre mænd, men hvad de ikke ved er at den gamle mand selv har planer.

FBI-agent Jennifer Marsh er ekspert i cyberkriminalitet og sidder sikkert bag skærmen. Det ændrer sig, da en seriemorder åbner en hjemmeside, hvor man kan se hans ofre blive dræbt. Antallet af besøg på siden afgør hvor lang tid de stakkels mennesker får lov at leve. Jennifer bliver sat i spidsen for jagten på psykopaten, og det viser sig at blive en væsentlig farligere opgave end FBI-agenten er vant til.

Da en bande seriekidnappere bortfører en ung læges datter og forlanger løsepenge, bliver lægen og hans kone holdt som gidsler, mens en 24 timers-plan går i gang for at fravriste dem deres penge. Nu hvor tiden er ved at løbe ud, og deres astmatiske datters helbred er på spil, befinder de sig i en kamp på liv og død mod uret, da "den fuldendte forbrydelse" går mod en utænkelig, skrækindjagende og dødbringende slutning.

Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.

Den småkriminelle Larry Gigli (Ben Affleck) har ry for at kvaje sig i den helt store stil. Ricki (Jennifer Lopez) er en barsk gangstertøs. Da de sammen bliver sat på en opgave, som kører totalt af sporet, vil det så lykkes dem at løse deres personlige uoverenstemmelser og finde ud af, at de faktisk godt kan lide hinanden? "Gigli", som er instrueret af Martin Brest (En dift af kvinde) er en højspændt romantisk komedie, hvor der for alvor bliver gået til stålet.