Året er 1725. Isaburo Sasahara har gennem hele sit sit liv tjent sin herre Lord Matsudaira. Som en ven og nærmeste våbenbroder har han den ligeledes trofaste Tatewaki Asano. Med disse to samuraier ved sin side har deres herre ingen grund til at frygte angreb og forsøg på snigmord. Da Lord Matsudaira begår den fejltagelse at fryse Lady Ichi - en af sine konkubiner - ud og tvinge Isaburos søn Yogoro til at gifte sig med hende, er han uvidende om de fatale konsekvenser, som hans handlinger kommer til at få. Ichi og Yogoro bliver omstændighederne til trods forelskede i hinanden - en kærlighedshistorie der tvinger Isaburo til for første gang i sit liv til at handle mod sin herres befalinger og forsvare sin søn - en beslutning der leder mod alles undergang....

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

I en idyllisk landsby uden for Madrid samles familiemedlemmer fra nær og fjern til stor fest. Laura ankommer fra Buenos Aires til sin hjemby for at fejre søsterens bryllup. Med sig har hun sin søn og teenagedatter. Under festen forsvinder Lauras datter på mystisk vis. Det bliver starten på en febrilsk jagt for at finde hende, samtidig med at familiens største hemmelighed kommer frem i lyset.

Da en bande seriekidnappere bortfører en ung læges datter og forlanger løsepenge, bliver lægen og hans kone holdt som gidsler, mens en 24 timers-plan går i gang for at fravriste dem deres penge. Nu hvor tiden er ved at løbe ud, og deres astmatiske datters helbred er på spil, befinder de sig i en kamp på liv og død mod uret, da "den fuldendte forbrydelse" går mod en utænkelig, skrækindjagende og dødbringende slutning.