Den småkriminelle Charley laver et bankkup, hvor alt går galt. Bortset fra byttets størrelse, der er enormt. Da han læser i avisen, at der kun blev stjålet to tusind dollar, slutter han korrekt, at han har fået fat i mafiapenge. Og så går den vilde jagt.
Efter et længere ophold på et psykiatrisk hospital vender 'Spider' tilbage til Londons East End, hvor han voksede op. Langsomt vender minderne om hans traumatiske barndom og morens død tilbage. Var farene involveret? Snart bliver det svært for 'Spider' at skelne virkelighed og fantasi.
Laurie Strode konfronteres en sidste gang med Michael Myers, den maskerede mand som har hjemsøgt hende, siden hun med nød og næppe undslap hans blodrus for 40 år siden.
Kaptajnen ombord på en atomdreven ubåd, der har været ude for en forfærdelig ulykke og nu er strandet på dybt vand. Truslerne er mange: Trykket fra vandet truer med at knuse skroget, der er begrænsede mængder luft tilbage, og for at det ikke skal være løgn, ligger ubåden på kanten af en kløft. Det mindste jordskælv kan sende den ned i dybet. Besætningens eneste chance er en eksperimental mini-ubåd kaldet Snark, skabt af en tidligere kaptajn.
10 år efter at det lykkedes de to brødre Justin og Aaron at flygte fra en UFO-dødskult, vender de tilbage for at slutte fred med fortiden. I begyndelsen tager kultens medlemmer overraskende godt imod dem, men en tvivl begynder at brede sig. Er deres minder om, hvad der foregik dengang i kulten, korrekte? Og værst af alt: Er de kommet tilbage, eller har de måske aldrig været væk? Langsomt begynder logikken at bryde sammen, og brødrene tvinges ud i en kamp med indre og ydre dæmoner, for noget ondt og uhåndgribeligt venter derude i bjergene.
Takket være terrorister bliver nogle stakkels togpassagerer inficeret med en pestlignede sygdom, som for alt i verden ikke må slippe ud til resten af jordens befolkning. Heldigvis er der folk med forstand på sygdomme blandt dem, og de forsøger at finde en kur. Imens planlægger militæret at eliminere problemet, ved at lade toget kører ud over Cassandra-broen.
En af psykiateren Sam Rice' patienter bliver dræbt. Umiddelbart efter bliver han opsøgt af afdødes mystiske elskerinde Brooke, som den gode læge straks fatter en alt andet end professionel interesse for. Det viser sig måske at være en rigtig dårlig ide, for samtidig begynder Dr. Rice af blive forfulgt på den mest ubehagelige måde.
Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...
Et afslappende weekendkrydstogt ombord på en luksusyacht udvikler sig til et frygteligt mareridt for seks ex-high school venner, da ingen af dem tænker på at hænge en stige ud over rælingen, inden de hopper i Den Mexicanske Golfs indbydende, azurblå vand. I takt med at deres situation begynder at bundfælde sig, breder panikken sig. Deres desperate, forgæves forsøg på at komme ombord på båden, udmatter dem alle. For en af pigerne, Amy, er situationen helt uudholdelig. Hun kæmper for at holde sig oven vande, hun kæmper mod sin vandskræk og hun tortureres ved tanken om hendes nyfødte datter Sara, der stadigvæk er ombord på båden.