Ferdinand Griffon lever et kedeligt liv i Paris, indtil han han møder den forføriske våbensmugler Marianne Renoir. De stikker af på en kærligheds- og dannelsesrejse igennem Frankrig - ned til et solbeskinnet Middelhav. Men kærligheden får katastrofale følger for både Ferdinand og Marianne.

Harry Block er en anset forfatter, som bruger sit eget privatliv som inspirationskilde til sine bøger. Men det som i en roman kan være underholdende, bliver let kompliceret i virkeligheden. Harry har haft tre eks-koner, et stort antal elskerinder og seks psykiatere. Nu står han pludselig alene med kun én ven - Larry. Og han skal giftes med Harrys kæreste.

Studentereksamen er i hus - og hvad så nu? Lloyd Dobler beslutter at bruge sine ledige stunder på at bejle til skolens smukke, kloge hoved, Diane Court. Hun har et meget tæt forhold til sin far, der nærer store ambitioner på datterens vegne. Den kickboksende original Lloyd passer dog ikke rigtig ind i billedet, og da skattevæsnet får en klemme på faderen, kompliceres deres forhold yderligere.

I de sidste 16 år er Alice Tate blevet ignoreret af sin mand, mentalt korrumperet af velstand og bedøvet af kedsomhed. Men da hun en dag falder for en vildtfremmed, søger hun impulsivt en kinesisk urtelæge om råd og begynder en vanvittig rejse. Mens hun genfinder sig selv og de ting i livet, der virkelig betyder noget, må hun ransage sin sjæl for at finde ud af, hvor langt hun vil gå for kærligheden - og hvor meget hun er parat til at satse for at ændre sin skæbne.

I en nær fremtid regeres verden af et totalitært Big Brother-styre. Folk kan kun komme ind og ud af byerne via kontrollerede checkpoints, og kun hvis de besidder de særlige identifikationspapirer, kaldet "papelles". Uden for byerne er der ørken overalt, og her bor kun retsløse mennesker. William (Tim Robbins) er en regeringsagent, som sendes til Shanghai for at opklare en sag om falske "papelles". En smuk ung kvinde ved navn Maria viser sig at stå bag.