Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.

Han er alene, 380.000 kilometer hjemmefra. Sam har en treårs kontrakt med Lunar Industries og arbejder alene på månebasen sammen med GERTY, en intelligent supercomputer. Men så begynder der at ske nogle mærkelige ulykker, og Sam får en fornemmelse af, at han bliver iagttaget.

Sam Flynn har aldrig tilgivet sin far, software-geniet Kevin Flynn, for at fordufte sporløst i 1989. Men da Sam modtager et signal fra Flynns nedlagte spilarkade, suges han igennem en portal og ind i den virtuelle Gitter-verden. Her må han overvinde det magtsyge program Clu, farmands digitale klon, som nu ønsker at skabe kaos uden for computerens univers. Men dét er ikke den største overraskelse, der venter Sam derinde.

De hårdt prøvede børn, Carmen og Juni, er tilbage med nye spændende løjer. Carmen er denne gang blevet indfanget i et virtual reality spil, der er designet af deres onde ånd - Toymaker. Juni må derfor opbyde alt sit mod og forsøge at redde sin søster - og hele verden.

En gruppe narkobetjente er hårdt trængte i kampen mod den organiserede kriminalitet. Derfor hyrer de kampsportseksperten Matt Logan til at lære dem nogle kontante tricks. Matt er udelukkende kommet for at undervise og i øvrigt være neutral, men da skurkene myrder hans adoptivsøn, skifter han profession fra lærer til benhård bøddel.