Han er alene, 380.000 kilometer hjemmefra. Sam har en treårs kontrakt med Lunar Industries og arbejder alene på månebasen sammen med GERTY, en intelligent supercomputer. Men så begynder der at ske nogle mærkelige ulykker, og Sam får en fornemmelse af, at han bliver iagttaget.

Sam Flynn har aldrig tilgivet sin far, software-geniet Kevin Flynn, for at fordufte sporløst i 1989. Men da Sam modtager et signal fra Flynns nedlagte spilarkade, suges han igennem en portal og ind i den virtuelle Gitter-verden. Her må han overvinde det magtsyge program Clu, farmands digitale klon, som nu ønsker at skabe kaos uden for computerens univers. Men dét er ikke den største overraskelse, der venter Sam derinde.

Den rige patriark Aristide Leonides dør under mystiske omstændigheder. Hans barnebarn Sophia overtaler sin gamle elsker, privatdetektiven Charles, til at rejse til familiens gods for at efterforske dødsfaldet. Blandt de tre generationer af Leonides-dynastiet hersker der en giftig atmosfære af bitterhed, nag og jalousi. Der er ikke mangel på motiver eller mistænkte - kan Charles finde morderen, inden han eller hun slår til igen?

Den store filmdiva Marina Gregg skal indspille en ny film, da en fan bliver forgiftet, og alt tyder på, at ofret skulle have været Marina. Kriminalinspektøren fra Scotland Yard står på bar bund, men heldigvis er hans tante, Miss Marple, skarp som et barberblad

Den kendte kriminalforfatterinde, Ariadne Oliver, får til opgave at skabe en mord-leg, som deltagerne i en sammenkomst på et smukt gammelt landsted kan forlyste sig med. Men Oliver har fra begyndelsen en fornemmelse af, at noget er galt. Hun får ret i sine bange anelser, da en af gæsterne, der spiller mordoffer, viser sig at være blevet myrdet i virkeligheden! Oliver må søge hjælp hos sin gode ven Hercule Poirot, især da flere dødsfald rammer landstedet.

2014. Jordens befolkning er blevet reduceret til 21 millioner, store områder af planet ligger nu øde, og menneskeheden er 100% afhængige af robotter for at få det hele til at hænge sammen. Disse maskiner fungerer efter to regler: 1) De kan ikke skade liv, og 2) robotterne kan ikke modificere selv eller andre robotter. Men en dag dukker en robot op, der har formået af bryde regel nr. 2. Er dette starten til et robot-oprør? Antonio Banderas er forsikringsagenten, der skal efterforske sagen.

Under en ferie på de vestindiske øer stifter Miss Marple (Helen Hayes) bekendtskab med major Palgrave (Maurice Evans), en charmerende ældre forfatter, der betror sig til hende og fortæller, at en af de andre beboere på hotellet er morder. Inden han når at fortælle morderens identitet til hende, bliver han selv myrdet, og så tager Miss Marple affære. Hun er sikker på at seriemorderen har slået til igen - og vil myrde flere, hvis hun ikke når at stoppe ham eller hende inden da!

Han er sammensat af cirka 200 personligheder - alle som en berygtede mordere. Han er Sid 6.7 - en virtual reality-skabing, skabt til at sætte politiet i Los Angeles på prøve. Men Sid leger ikke længere. Han er undsluppet cyberspace. Og hvis du tror, Sid er uovervindelig i en verden af bits og bytes, så vent til du ser, hvad han har at byde en verden af kød og blod. Kun en mand kan jage ham: Lt. Parker Barnes.

En gruppe narkobetjente er hårdt trængte i kampen mod den organiserede kriminalitet. Derfor hyrer de kampsportseksperten Matt Logan til at lære dem nogle kontante tricks. Matt er udelukkende kommet for at undervise og i øvrigt være neutral, men da skurkene myrder hans adoptivsøn, skifter han profession fra lærer til benhård bøddel.

Michael har både kone og børn, men livet føles alligevel tungt. Indtil han opdager et hemmeligt sted, som tilbyder en løsning: sexbots. De er programmeret til at vide, præcis hvad du vil have, og hvad der forventes af dem.