James er hjemløs og tjener til dagen og vejen som gademusikant. Han er også afhængig af hårde stoffer. Heldigvis er der folk omkring ham, der er klar til a hjælpe, så James får sin egen lejlighed og en chance for at starte forfra. Så møder han katten Bob. Bob er kommet til skade, så James hjælper ham, men derefter nægter katten at forlade ham. Bob følger med ham på 'jobbet' og hjælper James til at få mere opmærksomhed, og snart begynder selv medierne at interessere sig for den usædvanlige historie.
Bubby – en evnesvag ung mand, der hele sit liv har været spærret inde i sit hjem, hvor han er blevet misbrugt af sin forstyrrede mor. Men en dag slipper Bubby ud i virkeligheden. Han kan kun kommunikere ved at efterligne, hvad andre siger og gør, og han stifter for første gang bekendtskab med kærlighed, kriminalitet og rock ’n’ roll. Spørgsmålet er bare, om Bad Boy Bubby vil drukne i virkelighedens barske realiteter, eller om der er plads og brug for hans særegne tilgang til livet…
Håbet om endelig at komme væk fra fattigdom og væmmelige katte gør, at musefamilien Muskowitz beslutter sig til at emigrere til Amerika. Under rejsen over Atlanten, bliver lille Fievel skyllet overbord og flyder på må og få ind i New Yorks havn. Til sin forskrækkelse opdager den lille mus, at der lurer mange farer i det nye hjemland - og gaderne er ikke lavet af ost - som han havde fået fortalt! Et festligt, godmodigt og gribende eventyr! Et tegnet mesterværk for hele familien!
Fortællingen om en familie, der plages af otte væsener fra det ydre rum på størrelse med en basketball, som ankommer til deres gård i Kansas i jagten på mad.
Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.
Den forsagte og generte kunstner Patience arbejder for et stort medicinalfirma, men efter en ulykke med forsøgsmedicin, bliver hun genfødt som den sexede superheltinde Catwoman, der iført stramt lædertøj og med ekstraordinære katteagtige evner, tager kampen op imod kriminelle. Politimanden Tom forelsker sig i Patience, men situationen bliver kompliceret af, at han er sat på opgaven med at fange selvtægtskvinden Catwoman. Samtidig får Patience mere og mere svært ved at holde sin egen og Catwoman's personlighed adskilt.