Den rastløse unge pige Mary tilbringer sommeren på sin grandtantes landsted. Mens hun venter på, at hendes forældre skal ankomme, går hun på opdagelse i skoven. Her finder hun et kosteskaft og en blomst, der kun blomstrer hvert syvende år, og hvis saft viser sig at være magisk. Dens evner smitter af på Mary, som fragtes på det flyvende kosteskaft til en trolddomsskole over skyerne.
'Goodnight Mommy' - med den mere poetiske, østrigske originaltitel 'Ich seh, Ich seh' - er en iskold, intens og atmosfæremættet arthouse-gyser om magtkampen mellem børn og forældre. Hovedpersonerne er to enæggede tvillinger, der tilsyneladende bor helt alene med deres mor i et overdesignet glashus langt ude i en skov. Da tvillingernes ophav kommer hjem fra en ansigtsoperation med hovedet skjult i bandager, begynder de at overbevise hinanden om, at det ikke længere er deres rigtige mor.
Drama/komedie med Michelle Pfeiffer som falleret overklasse-enke, der forsøger at undslippe sine økonomiske problemer på Manhattan ved at flytte til Paris sammen med sønnen og familiens kat. Arven fra den rige, afdøde ægtefælle er ved at slippe op, og så er tilværelsen som vant jetsetter ikke så sjov.