Hvordan bliver en irsk knægt uden fremtidsmuligheder en del af 1700-tallets engelske adel? For Barry Lyndon er svaret: Ved hjælp af alle kneb. Han er på ingen måde tilfreds med sin ydmyge herkomst og opvækst, så han er fast besluttet på at søge lykke, magt og penge ved at drage ud i verden. Gennem held, handlekraft og romantiske eskapader lykkes det Barry at blive en holden mand i det krigshærgede Europa i 1700-tallet. Men i processen er han også blevet kold og beregnende, og prisen for succes viser sig at være høj.

Året er 1882. Wyatt Earp er sammen med sine tre brødre James, Virgil og Morg i færd med at drive en flok kvæg over prærien. En aften tager Wyatt, Virgil og Morg til den nærliggende by Tombstone for at få sig et glas øl og en barbering. Tombstone viser sig imidlertid at være en by, hvor lovløsheden hersker, og Wyatt bliver tilbudt jobbet som Tombstones sherif.

Den berømte instruktør George Stevens' legendariske tolkning af en af de mest kendte westernmyter opnåede seks Oscar'-nomineringer og blev udråbt til en klassiker i amerikansk filmhistorie. Alan Ladd spiller rollen som Shane - en vagabond og tidligere gangster, der kommer en nybyggerfamllie til undsætning, da de bliver terroriseret af en rig kvægavler og dennes lejesvend (Jack Palance). I den sidste, afgørende kamp tvinges Shane til at tage sin egen livsstil op til revision. En film fuld af mystik og stemning -og fabelagtige skuespiller præstationer.

Efter den amerikanske borgerkrig starter Thomas Dunson en kvæg-farm, med hjælp fra sin trofaste cowboy Groot og hans unge protoge Matthew, en forældreløs dreng som Dunson har taget til sig. Sammen må de lede kvæget fra Texas til Missouri, hvor priserne er højere, men temperamenterne koger snart over hos den vredladne gamle mand og den stædige dreng, over den lange rejse.

En lille by terroriseres af en lovløs bande. I desperation hyrer byen den berømte revolvermand Blaisedell som marshal. Samtidig plages en af banditterne af samvittighedsnag, og han tilbyder sig som byens nye sherif.

I 1939 arver den adelige englænder Sarah en ranch i Australien. Mere af nød end af lyst slår den porcelænsfine overklassekvinde sig sammen med den upolerede kvægdriver Drover. Hvis ranchen skal reddes fra en brutal kvægbaron, skal kvæget nemlig bringes til havnebyen Darwin, og snart begiver det umage par sig afsted for at drive de 2.000 kreaturer ud på den lange og barske tur gennem ødemarken.

Matt Fletcher, en brutal mand, der har dræbt og syndet sig igennem livet, men nu søger et nyt liv. Han ankommer til sin lille, søvnige hjemby på grænsen til Mexico for at opdrætte heste. Med sig har han en formidabel Appaloosa hingst. Dette nye rolige liv bliver dog forstyrret, da hingsten bliver stjålet af banditten Chuy. Det vil Matt ikke finde sig i. Han forklæder sig som mexicaner og følger efter Chuy og hans bande!

Frank Murphy er den bedste pilot i politiet, derfor er det ham, der får til opgave at teste det nyeste våben i kampen mod forbryderne - militærhelikopteren Blue Thunder. Blue Thunder er en flyvende fæstning med et avanceret overvågningssystem, der kan optage samtaler flere gader væk og se gennem vægge. Frank går i gang med at teste helikopteren med sin nye makker, Lymangood, men da de afprøver overvågningssystemet, kommer de til at overhøre en samtale, der afslører, at de, der står bag Blue Thunder, gemmer på nogle ubehagelige hemmeligheder. Hemmeligheder, der for alt i verden ikke må slippe ud til offentligheden. Pludselig er Frank og Lymangoods liv i fare!