Tom Stall lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie, og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana. Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin Diner. Men Tom nægter at overgive sig. Han mobiliserer alt mod og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten. Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver meget mod sin vilje hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor. Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham...

En gådefuld, sortklædt revolvermand, El Topo, ridder gennem ørkenen med sin søn. Deres mål er ikke indlysende, og deres skæbne er ikke fastlagt. De gør holdt på deres valfart, da de kommer til en lille by udplyndret af banditter, der har slagtet dens beboere. El Topo beslutter sig for at hævne dem, og endnu mere blod vil flyde. Men det er blot den første i en række brutale hændelser på deres færd.

Matt Fletcher, en brutal mand, der har dræbt og syndet sig igennem livet, men nu søger et nyt liv. Han ankommer til sin lille, søvnige hjemby på grænsen til Mexico for at opdrætte heste. Med sig har han en formidabel Appaloosa hingst. Dette nye rolige liv bliver dog forstyrret, da hingsten bliver stjålet af banditten Chuy. Det vil Matt ikke finde sig i. Han forklæder sig som mexicaner og følger efter Chuy og hans bande!