Hele verden blev chokeret over nyheden om kampsportsstjernen Bruce Lees død i 1973. I hele sit liv byggede han bro mellem øst og vest og blev dermed et sandt ikon. Hvad sker der, når en skuespiller dør, når efterspørgslen efter hans talent er størst? I 70'erne og 80'erne opstod der en helt ny subgenre i filmverdenen, som skulle fylde det tomrum, som Lee efterlod sig.

En general fra de japanske besættelsesstyrker udfordrer kinesiske mænd til dueller for at bevise japanernes overlegenhed, men IP Man nægter at kæmpe.

1920'ernes Shanghai er en by under hårdt pres, dels fra de invaderende japanske styrker, dels fra den lokale mafia. Men om natten begynder en maskeret mand at dukke op og angribe byens fjender. Han sætter en skræk i alt og alle, der kommer på hans vej, men ingen kender til hans egentlige hævnmotiver. Den super-talentfulde Donnie Yen spiller hovedrollen og vores yndlings asiatiske babe Shu Qi står ved hans side.

Historien om den legendariske kung-fu-mester Ip Man, fortalt af den stilskabende instruktør Wong Kar-wai. 1930'erne er en guldalder for kampkunsten i Kina. I byen Foshan er der mange forskellige kung-fu-stilarter, og udøverne mødes ofte for at udkæmpe drabelige kampe. Den velhavende familiefar Ip Man mestrer wing tsun-stilen. Han er det nye kung-fu-håb, men snart vender den japanske invasion op og ned på alt.