Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

I 1947 lavede 20th Century Fox Miraklet på Manhattan, der skulle vise sig at blive den mest populære julefilm for generationer af amerikanere. Nu har John Hughes (bl.a. Alene Hjemme-filmene) produceret en moderne fortolkning af historien, der er nutidig, men alligevel stadig har bibeholdt den hjertevarme stemning. Den 6-årige Susan Walker bor alene med sin mor, Dorey, der er PR chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes… Richard Attenborough, Elizabeth Perkins, Dylan McDermott og Mara Wilson skal nok sørge for, at julestemningen vil brede sig overalt, hvor familier stadig er åbne for Miraklet på 34. gade

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Jay Wheeler (Scott Speedman) er det sorte får i en velhavende familie. Han er imidlertid meget opsat på at vise, at han endelig har fået styr på sit liv. Da han møder den smukke Daisy (Evan Rachel Wood), som er patient på et psykiatrisk hospital og har levet i isolation hele sit liv, tager han hende med hjem til familien. Med sin ægte charme og naive væsen gør hun indtryk på alle, også på Jay, og snart er der optræk til en kærlighed, som ret beset er problematisk.

Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...

Pete Sandich (Richard Dreyfuss) er den legendariske pilot med en lidenskab for et dødsensfarligt vovemod, når han bekæmper skovbrande. Men kvinden han elsker, Dorinda (Holly Hunter), og hans bedste ven Al (John Goodman) ved, at selv en legende kan tage for mange chancer. Efter at have ofret sig selv for at redde Al, står mesterpiloten over for sin vanskeligste opgave nogensinde: nemlig at hjælpe Dorinda med at komme videre i sit liv.

Nytårsaften bliver den grumme gangster og politimorder Marion Bishop bragt til en mindre politistation. Jake har ansvaret for stationen og han kommer på noget af en opgave, da en gruppe betjente beslutter at hævne sig på Marion. Samme med et meget begrænset mandskab forsøger Jake at holde de vrede og bevæbnede mænd stangen.

Under den amerikanske borgerkrig søger den sårede soldat McBurney hjælp på en pigekostskole, hvor der kun bor kvinder og unge piger. Kvinderne giver ham en tilflugtshavn og plejer hans sår. Men snart summer huset af seksuelle spændinger, farlig rivalisering og brudte tabuer.

Sydney Wells (Jessica Alba) er en ung, succesfuld koncertviolinist, som mistede synet i en tragisk ulykke i barndommen. En vellykket hornhinde-transplantion giver hende synet tilbage, men glæden er kort - uforklarlige skygger og frygtlige syner begynder snart at vise sig for Sydney.Skyldes synsforstyrrelserne den svære overgang fra blind til seende? Er det noget Sydney forestiller sig eller er der tale om noget skræmmende virkeligt? Venner og familie begynder at frygte for sydneys mentale tilstand, men Sydney er overbevist om, at hendes anonyme hornhindedonor har givet hende evnen til at se ind i en uhyggelig og mørk verden, som kun hun kan se...

Dark Water med Jennifer Connelly i hovedrollen, er en gyser skrevet af forfatteren af The Ring. Dahlia Williams (Connelly), er ved at drukne i problemer, der følger efter hendes skilsmisse, hvor hendes mand vil have forældremyndigheden over deres femårige datter Ceci. Hun og datteren, flytter ind i en trang lejlighed med en fugtplet i loftet, i en misligholdt boligblok. Fugtpletten begynder at dryppe, men uanset hvad viceværten lover, bliver det ved med at dryppe fra den tomme mystiske lejlighed ovenpå. Til sidst bliver der oversvømmet af vand og det er helt mørkt. Da Dahlia hører fodtrin og ser ting - varsler det en skræmmende hemmelighed... Dark Water er baseret på den japanske klassiker med samme navn. Den udforsker hvor langt ud i det mørke dyb, en mor vil gå, for at beskytte sin datter.

Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.

Lejemorderen Carter vender tilbage til Seattle for at deltage i sin brors begravelse. Det viser sig at brorens død var alt andet end naturlig, og iskolde Carter drager hærgende igennem underverdenen for at finde de ansvarlige og uddele retfærdighed på den hårde måde. Det bryder de lokale forbrydere sig ikke om, så de gør deres bedste for at stoppe ham.