På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Et indianerangreb og et voldsomt møde med en bjørn er blot de første prøvelser, der venter Hugh Glass, da han i 1823 leder en gruppe pelsjægere gennem den amerikanske vildmark. Glass forrådes på grusom vis af en af jægerne. Hårdt kvæstet begiver han ud på en opslidende rejse gennem det vinterfrosne vildnis for at få hævn.

Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Lægen Kate Forster har en lækker hytte ved bredden af en sø. Da hun flytter, sørger hun for at få posten eftersendt og inden længe modtager hun et romantisk brev fra arkitekten Alex Burnham, der bor i hytten. Et blik på poststemplet afslører, at brevet er sendt to år inden Kate flyttede ind, men det forhindrer ikke de to i at begynde en hed korrespondance hen over et mystisk hul i tiden.

Drengebarnet Mowgli vokser op hos en ulvefamilie i junglen. Da den menneskehadende tiger Shere Khan vender tilbage til området, kommer Mowglis liv i fare. Drengens ven, panteren Bagheera, finder det klogt at flytte Mowgli tilbage til menneskenes landsby. Der bliver til en lang og begivenhedsrig tur gennem junglen, hvor Mowgli bl.a. møder den dovne bjørn Baloo og kæmpeaben kong Louie.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.