Vi befinder os i vestberlin under den kolde krig. Da Mark vender hjem efter en rejse, finder han ud af at hans kone Anna vil forlade ham. Den jaloux Mark hyrer en privatdetektiv, som skal følge Anna og finde ud af om hun har en hemmelig elsker, men privatdetektiven bliver brutalt myrdet. Hans frygt for at Anna har mødt en anden, eller noget andet, bekræftes...

I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

En kollegiebygning terroriseres i juleferien af gentagne mystiske telefonopkald fra en anonym fremmed. De unge studiner bliver mere og mere skræmte, efter en af beboerne forsvinder. Dette bliver kun værre, eftersom morderen er brudt ind i huset og gemmer sig i mørket for at myrde de unge studiner én efter én.

Da den 6-årige Andy Barclays babysitter på brutal vis skubbes ud af et vindue og dør, er der ingen, der tror på ham, da han siger, at Chucky - dukken han lige har fået i fødselsdagsgave - gjorde det. Men så begynder der at ske andre ting - grusomme ting. Og da det følgende orgie af grusomme mord bringer en detektiv på sporet af den dødsensfarlige dukke, opdager han, at de virkelige rædsler først lige er begyndt. Den sindssyge dukke pønser på at overføre sin onde ånd til et levende menneske, nemlig lille Andy.

Den sande historie foregår i London i 1961 og handler om den 14-årige Graham Young - en mere eller mindre uligevægtig dreng, som man absolut ikke skal give et kemisæt i julegave. Ingen synes om ham....

Laurie Strode konfronteres en sidste gang med Michael Myers, den maskerede mand som har hjemsøgt hende, siden hun med nød og næppe undslap hans blodrus for 40 år siden.

Puerto Ricos gader eksploderer i karnevalets farver, musik og berusede mennesker. Men slangen lurer i tropeparadiset. Endnu et lig dukker op. Endnu en purung pige. Nøgen. Voldtaget. Den drevne politimester (Morgan Freeman) er under hårdt pres fra den magtelite, han selv arbejder på at blive en del af. En af byens spidser, en velhavende, knivskarp og hvid advokat (Gene Hackman) er til rutineafhøring om ligfundet. Pludselig hagler spørgsmålene ned over ham. Han kan kun huske første del af festaftenen, men lyder overbevisende, da han gør rede for resten.

Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.