Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.

Hollywood, 1942. Den amerikanske regering presser den ungarskfødte filminstruktør Michael Curtiz, der er ved at afslutte optagelserne til »Casablanca«, til at fremhæve filmens propagandabudskab for at påvirke den offentlige mening til fordel for landets indgriben i den europæiske krig.