Landon Carter nyder livet som skolens populæreste dreng, indtil han er involveret i et uheld, hvor en anden dreng bliver paralyseret. Landon bliver dømt til samfundstjeneste og deltagelse i skolens dramaklub. Gennem sit ufrivillige miljøskifte møder han den religiøse præstedatter Jane. De to forelsker sig, men hverken Landons eller Janes bagland syntes særlig godt om alliancen.
12-årige Conor har det ikke nemt. Han bliver mobbet i skolen, hans mor er dødeligt syg af kræft, og hans far skal flytte til USA. Hjælpen viser sig i form af et stort takstræ, der en aften river sig selv op med rode og banker på drengens soveværelsesvindue. Ved at fortælle historier, der er fulde af magi og eventyr, hjælper trævæsenet Conor til at finde styrken i sig selv og bearbejde sorgen.
Carter er mekaniker, og Edward er finansmand, og de har ikke ret meget mere til fælles end den hospitalsstue, de deler. De to aldrende mænd har begge kræft, og hurtigt finder de ud af, at de begge har masser af steder og ting, de gerne vil opleve, før de dør. Så de laver en liste over det, de vil nå, og forlader hospitalet for at få realiseret deres drømme.
Da arkitekten George bliver fyret og får konstateret at han er alvorlig syg, beslutter han sig for at ændre sit liv radikalt. Han beslutter sig for at bruge sommeren på at bygge et drømmehjem ved vandet sammen med sin teenage-søn Sam. Sam er oprørsk og har længe haft et problematisk forhold til sin far. I løbet af sommeren får George også forbedret sit forhold til sin eks-kone Robin.
I Los Angeles prøver Ronna og Claire desperat at finde en måde at betale huslejen. Simon og Marcus stjæler en bil under en festlig nat i Las Vegas. Adam og Zack bliver involveret i en kaotisk politi-aktion mod stoffer. Alle bliver i løbet af et døgn forbundet gennem en fejlslået narkohandel og alle er ude hvor de ikke kan bunde.
Den talentløse filminstruktør Bobby Bowfinger kaster sig ud i et kamikazeagtigt science fiction-filmprojekt sammen med en flok af andre mislykkede Hollywood-eksistenser. Da han ingen stjerne har, vælger han at filme scener med actionstjernen Kit Ramsey med skjult kamera. Bobby Bowfingers koncept med en ufrivillig stjerne skaber en del problemer og morsomme situationer.
'Dig og mig' handler om 3 pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv. Om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står overfor deres livs største udfordring.