Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Susie er blot 14 år, da hun bliver offer for en forbrydelse. Forbrydelsen er så grusom, at hun flygter fra den. Hun nægter at erkende, at det er slut, at hun er død. Frem for at forlade denne verden og gå videre forbliver hun i sin egen verden, hvorfra hun kan følge med i, hvad hendes efterladte gør; hvordan de håndterer sorgen over hendes forsvinden og uvisheden om hendes skæbne.

Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.

På sit dødsleje giver Dronning Elizabeth den Første et fornemt slot til en ung adelsmand, Orlando, og beder ham samtidig om aldrig at blive gammel og visne hen. Dette løfter holder den unge mand, endda gennem flere århundreder, båret oppe af sin kærlighed til kunsten og poesien.

Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Det er den klassiske Camelot-legende, der ligger til grund for denne tegnefilm. Helten er en heltinde og hedder Kayley, datter af ridderen Sir Lionel. Hun tager sammen med sine venner, en tohovedet drage, samt Garrett - en blind ex-væbner, på jagt efter det legendariske svær Camelot, så det kan komme tilbage til sin retmæssige ejermand - kong Arthur.

I et koldt og nådesløst land fødtes for længe længe siden en lille dreng, der blev det rædselsslagne vidne til det brutale mord på sine forældre. Han blev selv taget til fange, oplevede en ubarmhjertig barndom som slave og - efterhånden som hans styrke voksede - blev gladiator til sine herrers fornøjelse. Som næsten voksen sendes han til det fjerne Østen for at videreudvikle og raffinere sine evner i krigskunst. Nu, som fuldvoksen kriger, bliver han hurtigt kendt og frygtet i en verden, der ellers ikke mangler skræmmende modstandere. Barbaren Conan bliver den største af dem alle, men han har aldrig glemt sine forældres skæbne. Drømmen om hævn har holdt ham i live i alle disse år. Men nu er tiden kommet, hvor regnskabet skal gøres op - og gælden betales i blod..! Oliver Stone står for filmens manuskript, hvilket langt hen ad vejen forklarer, hvorfor filmen stadig holder den dag i dag!

Vampire Hunter D foregår 10.000 år ude i fremtiden, hvor mennesker lever i frygt for vampyrer. Det er dog ikke den eneste trussel, for der findes andre monstre og overnaturlige fænomener. Kvinden Doris bliver angrebet af en vampyr, der udser sig hende som sin nye hustru, så hun hyrer vampyrjægeren D til at beskytte hende. Det bliver dog en hård mission for D, for han skal ikke kun bekæmpe vampyren, men også hans loyale følge af mutanter

Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.

På kanten af Antarktis i årene efter første verdenskrig nærmer et dampskib sig en øde ø. Ombord er en ung mand på vej til at overtage den ensomme stilling som vejrobservatør. Han skal leve i ensomhed i et år i den mest øde del af verden. Men på land finder han ingen spor af den mand, som han er sendt for at erstatte – kun en sindsforvirret skibbruden, der har været vidne til en rædsel, han nægter at tale om. Resten er skov, en øde hytte, klipper, stilhed, og det omgivende hav. Og derefter begynder natten at falde på…

Historieundervisningen bliver pludselig meget mere spændende, da den amerikanske skoleelev Percy Jackson opdager, han er søn af havets gud, Poseidon. Det betyder nemlig samtidig at Percy er en halvgud! Uheldigvis mistænker Zeus den unge knægt for at have stjålet sit lyn, og så er der ballade på Olympen.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.