Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Susie er blot 14 år, da hun bliver offer for en forbrydelse. Forbrydelsen er så grusom, at hun flygter fra den. Hun nægter at erkende, at det er slut, at hun er død. Frem for at forlade denne verden og gå videre forbliver hun i sin egen verden, hvorfra hun kan følge med i, hvad hendes efterladte gør; hvordan de håndterer sorgen over hendes forsvinden og uvisheden om hendes skæbne.

Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.

Den forældreløse Luke tilbringer en badeferie med sin norske bedstemor. På deres hotel viser der sig samtidig at være en konference for hekse. Luke erfarer at heksene har planer om at forvandle alle børn i England til mus.

Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Det er den klassiske Camelot-legende, der ligger til grund for denne tegnefilm. Helten er en heltinde og hedder Kayley, datter af ridderen Sir Lionel. Hun tager sammen med sine venner, en tohovedet drage, samt Garrett - en blind ex-væbner, på jagt efter det legendariske svær Camelot, så det kan komme tilbage til sin retmæssige ejermand - kong Arthur.

En rørende historie om en ni-årig dreng, Omri, der på fortryllende vis får liv i sin 8 cm høje legetøjs-indianer, Little Bear. Sammen påbegynder de et helt fantastisk eventyr fyldt med underværker og spænding. Helt vidunderlig familieunderholdning af Melissa Mathison, manuskriptforfatteren til E.T.

Nye eventyr venter Edmund og Lucy Pevensie. Sammen med deres fætter Eustace og deres fælles royale ven, Prins Caspian går de ombord på skibet ’The Dawn Treader’. Her forsvinder de ind i et mystisk og magisk maleri og firkløveret er nu pludselig blevet kastet ud i en faretruende mission, hvor de er nødt til at samle alt deres mod. For Narnias skæbne afhænger udelukkende af deres mod og evner.

Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.

Da Georges forældre, Fredrick og Eleanor, adopterer en mus i stedet for en lille dreng, indser George, at brødre kommer i alle størrelser – men familiens kat Snowbell er ikke lige så begejstret for ham.

Den stærkt overvægtige advokat Billy Halleck er uopmærksom i sin bil og kører en sigøjnerkvinde ned. Hun dør, men heldigvis er Billy ven med både den lokale dommer og den lokale sherif, der ikke kan lide sigøjnere og gerne dækker over ham. Knapt så forstående er kvindens far, der nedkalder en forbandelse af den rigtig lede slags over Billy.