Hannah's eksmand tror, han skal dø. Hannahs mand er forelsket i hendes søster Barbara. Hannah's to andre søstre vil låne penge af hende til deres nye catering-firma. Hannah skal sørge for Thanksgiving-middag til hele familien. Hannah ville have det en hel del lettere uden søstre samt tidligere og nuværende mænd.

François Truffaut har instrueret denne film om den midaldrende redaktør Pierre, der lever i et lykkeligt ægteskab med sin kone Franca, som han har en datter med. Under en flyrejse betages han af den unge stewardesse Nicole. Parret indleder en affære, og efterhånden begynder Franca at ane, at hendes mand er utro. Da hun endelig skrider, beder Pierre Nicole om at gifte sig med ham, men hun siger nej. Så prøver Pierre at vende tilbage til sin kone.

Gwyneth Paltrow spiller en pige, der i en tænkt situation får lov til at leve sit liv dobbelt. Lige efter at hun er blevet fyret, løber hun ned i Londons undergrundsbane for at nå et tog. I den første historie når hun ikke toget, og det gør hun i den anden, hvor hun når hjem og opdager sin kæreste i seng med en anden kvinde. Så går hun selvfølgelig fra ham og begynder at leve et ganske andet liv end i den historie, hvor hun ikke når hjem, mens elskerinden stadig er der.

Dette er historien om en gruppe mennesker i 20'erne og 30'erne, som kender hinanden på kryds og tværs, og som følger hinandens op- og nedture i kærlighedslivet - fra overfladisk dating og tilfældige kys til livet som ægtepar på godt og ondt. Fælles for dem alle er, at de prøver at tyde tegnene fra det modsatte køn, og håber på at være undtagelsen fra reglen, som ellers er reglen uden undtagelser, som f.eks. Jvis han ikke ringer til dig, så er svaret nok: Han er bare ikke vild med dig.

Frank Murphy er den bedste pilot i politiet, derfor er det ham, der får til opgave at teste det nyeste våben i kampen mod forbryderne - militærhelikopteren Blue Thunder. Blue Thunder er en flyvende fæstning med et avanceret overvågningssystem, der kan optage samtaler flere gader væk og se gennem vægge. Frank går i gang med at teste helikopteren med sin nye makker, Lymangood, men da de afprøver overvågningssystemet, kommer de til at overhøre en samtale, der afslører, at de, der står bag Blue Thunder, gemmer på nogle ubehagelige hemmeligheder. Hemmeligheder, der for alt i verden ikke må slippe ud til offentligheden. Pludselig er Frank og Lymangoods liv i fare!

Bare to uger inden sit bryllup med den velhavende Chad Douglas Fairchild får den velhavende sydstatsdatter April Delongpre øje på Perry, der arbejder i et omrejsende tivoli. Synet af hans muskuløse krop gør hende på én gang kold og varm, og fra det øjeblik er selv ikke iskolde brusebade nok til at udviske synet af hans svedige muskler fra hendes indre blik. Chancen for at leve sine fantasier ud i virkeligheden opstår kort efter, og mens resten af familien er optaget andetsteds, kaster April og Perry sig sanseløst over hinanden. Da resten af familien finder ud af, hvad der foregår, beslutter man sig for at løse problemet én gang for alle!

På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?