"Fog of War" er historien om en amerikansk drømmer, der gik fra ydmyge kår til toppen af politisk magt. Robert S. McNamara var både vidne til og medspiller i mange af de vigtigste begivenheder i det 20 århundrede: 1930'ernes depression; industrialiseringen i krigsårene; udviklingen af en ny slags krigsførelse baseret på luftstyrke og skabelsen af det nye amerikanske meritokrati. Han var også en idealist, hvis drømme og idealer blev udfordret af den rolle, han spillede i historien.

Han er alene, 380.000 kilometer hjemmefra. Sam har en treårs kontrakt med Lunar Industries og arbejder alene på månebasen sammen med GERTY, en intelligent supercomputer. Men så begynder der at ske nogle mærkelige ulykker, og Sam får en fornemmelse af, at han bliver iagttaget.

I en lille by forsvinder børnene i drastisk tal. Krank, en gal videnskabsmand, kidnapper dem med hjælp fra en religiøs sekt, og forsøger at stjæle deres drømme. Da sekten kommer til at tage gøgleren One's lillebror, begynder tingene imidlertid at gå i den gale retning for Krank. One iværksætter en eftersøgning, og får snart følgeskab af en lille pige fra byens kriminelle børnebander. I et sært univers fyldt med forvredne skæbner og videnskabelige fabler trænger One og pigen Miette langsomt frem mod Kranks skjulested.

I en nær fremtid bor alle udelukkende indendørs på grund af omfattende klimaændringer. Et af de få udendørs områder er en ø, hvor lotterivindere tager hen for at leve resten af deres dage. Men Lincoln Six-Echo opdager, at den officielle forklaring på, at alle må leve indendørs ikke er rigtig. Derfor beslutter han sig sammen med Jordan Two-Delta for at bryde ud.

Rumskibet 'Enterprise' under ledelse af Jean-Luc Picard er på en diplomatisk mission til planeten Romulus. Her støder besætningen på en trussel, der kan true jordens eksistens.

Luc og Dolph omkommer i Vietnam-krigen. Senere bliver de genoplivet af en gal oberst, der gør dem til viljeløse dræberrobotter. Da de langsomt får deres hukommelse tilbage, begynder en blodig og voldelig kamp på liv og død.

Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.

Yearrhh! Han er bare SÅ meget tilbage! Det er nu tre lange år siden, at Austin Powers - den internationalt berygtede agent og superstud - har stået ansigt til ansigt med sin arvefjende, Dr. Evil, som han efter så meget besvær fik anbragt, hvor han hører hjemme - nemlig i landets mest sikre fængsel. Austin Powers nyder derfor tilværelsen. Han har endelig mødt den kvinde, han foretrækker vertikalt, snarere end horisontalt og står midt i skulle adles for sine tjenester for Imperiet.

I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger.

Psykologen Chris Kelvin bliver sendt til en rumstation, der er i kredsløb omkring planeten Solaris. Da han ankommer, bliver han overmandet af denne unikke verdens mysterier. Han opdager, at en leder af ekspeditionen er død. Samtidig plages han af en erotisk besættelse af en person, som han troede, han havde lagt bag sig, da han forlod jorden.

Tænk at kunne være flere steder på én gang. Det drømmer den fortravlede familiefar Doug Kinney med den smukke kone Laura om. Da han får muligheden for at klone sig selv hos en videnskabsmand, griber han den derfor straks. Ikke blot én klon, men hele tre kloner bliver det til, og alt tyder på, at lykken er gjort for den travle Doug, som nu kan nå meget mere i døgnet. Men snart skal det imidlertid vise sig, at dette kun er starten på et utal af kiksede forviklinger.

John og den verdensberømte skøjtestjerne Elena lever i et kosmopolitisk ægteskab, i hver sin del af verden. Med tiden er afstanden mellem dem blevet så stor, at de er på vej mod en skilsmisse. Men da de mødes i New York for at underskrive papirerne, går det op for John, at der foregår skræmmende og uforklarlige ting omkring Elena. Samtidig blusser kærligheden op på ny. Det bliver op til John at redde Elena fra hendes skæbne - hvis han kan.

Da drengen Adam bliver myrdet, kontakter hans forældre Richard - en forsker i stamceller og regeneration. Ved hjælp af ulovlige ekperimenter og kloning lykkes det Richard at bringe Adam tilbage. Men selv om den klonede dreng ligner Adam på en prik, bliver det snart klart for forældrene, at han er anderledes end sit forlæg. Meget anderledes.

Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne.

Politikeren Ray Watson vender tilbage til Vietnam for at finde den familie, han forlod under dramatiske omstændigheder efter krigens slutning. Da han åbner døren til sit hotelværelse, rammes han af et chok fra fortiden, da et velkendt ansigt venter på ham. Under trusler tvinges Ray til at genopleve og erkende forfærdelige krigsforbrydelser. Hvad ingen af dem ved er, at situationen bliver overvåget i mindste detalje, og at de begge svæver i stor fare. Spørgsmålet er, om nogen af dem vil forlade rummet i live?