Steven (Jim Carrey) er en velfungerende mand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til Miami og leve livet. Det koster et overtræk på kontoen og en tur i spjældet. Her møder han Phillip (Ewan McGregor) og forelsker sig. Carrey springer ud i en overraskende rolle som forelsket storsvindler, der konstant er på kant med loven og udtænker utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge.

Da Jacob frier til sin kæreste, Jørgen, får han et inderligt "ja". Men så driver hormonerne gæk med Jacob, og temmelig ubelejligt forelsker han sig i dejlige Caroline. Jacob prøver at undertrykke sine følelser, men affæren tager fart. Det gør ikke tingene mindre komplicerede, at Caroline bliver gravid, og at hun er gift med Jørgens bror. Stakkels Jacob. Skrupforvirret og tindrende lykkelig bliver han nødt til at vælge.