En fortælling om Frida Kahlos kontroversielle liv på kunstscenen. Om hendes forhold til Diego Rivera og hendes affære med Leon Trotsky. Om hendes romantiske og frisindede omgang med andre kvinder. Om hendes kompromisløse liv som kunstner og kønspolitisk revolutionær.

Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!

Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

En ung prostitueret kvinde finder sammen i et lesbisk forhold med en nyligt løsladt håndværker-pige. Sammen lægger de en indviklet plan for at score en masse mafia-millioner fra den prostitueredes kæreste, og derefter skyde skylden på ham. Men det går ikke som planlagt…

May har altid været fiks på fingrene med saks, nål og tråd og som assistent på en dyreklinik har hun fået en vis kirurgisk grundindsigt. Når det nu er umuligt at finde en rigtig ven, så kan hun måske selv konstruere en? Systematisk udvælger hun de kropsdele, der tiltaler hende hos hendes medmennesker. Hendes ex-kærestes hænder. En kollegas hals. Drømmen om den eneste ene forvandles til et makabert, blodrødt gør-det-selv mareridt...

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.