Østberlin, 1984. Den dybt loyale Stasi-Agent Wiesler. er fra højeste sted blevet beordret om at overvåge den intellektuelle forfatter Dreyman, og hans kæreste, Sieland, en kendt skuespillerinde, men finder snart ud af at ministeren kun søger snavs på Dreyman for selv at kunne få fingre i kæresten. Wiesler bliver mere og mere fascineret af deres liv, og bliver trukket længere ind end han burde.

I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

James Stewart og Doris Day, i en usædvanligt dramatisk rolle, er fantastiske i denne brilliante spændingsfilm fra den uforlignelige mester, Alfred Hitchcock. Ben og Jo MacKenna er to uskyldige amerikanere på ferie i Marokko med deres søn Hank. Efter at en fransk spion dør i Bens arme på markedet i Marrakesh, opdager parret, at deres søn er blevet kidnappet og ført til England. Da de ikke ved, hvem de kan stole på, er Hr og Fru MacKenna fanget i et mareridt af international spionage, snigmord og terror. Snart hænger deres liv i en tynd tråd, efterhånden som de nærmer sig sandheden og et hårrejsende klimaks i Londons berømte Royal Albert Hall.

Da Tom Farrell bliver hentet til Washington som assistent for forsvarsminister Brice, opsøger han straks Susan Atwell for at forvandle det, der var en kort affære til noget mere varigt. Hvad han ikke ved, er, at Susan er hans ny chefs elskerinde, og kort efter får han sin første større opgave: En mordsag, hvor alle spor peger på ham selv.

Morgan Sullivan (Jeremy Northam) længes efter spænding i sit kedelige, borgerlige liv og søger derfor jobbet som spion for IT-firmaet Digicorp. På en af opgaverne møder han den smukke og snu Rita (Lucy Liu), som afslører, at formålet med hans deltagelse i missionerne er at hjernevaske ham - uden hans vidende. Hun tilbyder ham et antistof, og han tvinges til at spionere for Frank Calloway fra det rivaliserende IT-selskab, Sunways. Men Calloway har skånselsløse motiver, og som dobbeltagent afhænger Morgans liv af hans tanker og handlinger. Morgans identitet bliver mere og mere sløret, og han har svært ved at adskille virkeligheden fra de syner, der plager ham. Hans eneste vej ud af mareridtet er at udføre et dødsensfarligt job for Ritas chef, men så går den rystende sandhed også op for ham...

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

En asocial og hans læderklædte slæng af spøgefugle er på banen og maler byen rød med spraydåser og tømmer alle fodgængeres lommer. Al den kriminalitet får en til at tænke på hvor det er gået galt i uddannelsessystemet... Politiskolen kan være en del af forklaringen.

400 år ude i fremtiden. Det meste af jorden er udslettet på grund af frygtelige sygdomme, og kun én enkelt bystat er tilbage. Her regerer en gruppe forskere bag brede omsluttende mure. En revolutionær undergrundsgruppe med agenten Aeon Flux i spidsen sætter sig for at dræbe regeringslederen.

En højtstående russisk officer hopper af og en amerikansk agent får til opgave at fragte ham ud af Europa og tilbage til Washington, alt imens han skal holde modstanderne på afstand og vinde sin eks-kone tilbage.