I 70'ernes New York får narkohandleren Frank Lucas en rigtig profitabel idé – at smugle stoffer i kisterne, der strømmer hjem fra Vietnamkrigen med døde amerikanske soldater. Kriminalbetjent Ritchie Roberts er både bundærlig og noget af en outsider. Han sætter sig for at komme trafikken med stoffer til livs og sætte Lucas bag lås og slå.

Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.

Historien tager sin begyndelse med et brutalt mord på allehelgensaften. Gothams unge helt, The Batman, slår sig sammen med byens to eneste ikke-korrupte mænd, politimanden Jim Gordon og statsadvokaten Harvey Dent, for få Carmine "The Roman" Falcone ned med nakken i den tro, at han står bag mordet. Snart følger flere mord, og det viser sig, at den skyldige er en seriemorder, hvis identitet bliver sværere og sværere at gennemskue.

Kid og Ben brager over målstregen i eksakt samme tid i et racerløb, hvor præmien er en superlækker bil.... For at finde frem til en vinder af løbet, afholder de to konkurrenter en øl og hotdogkonkurrence, men mens de er begravet i mad og drikke, ødelægger en lokal gangster bilen. Det vil Kid og Ben naturligvis ikke finde sig i! Der skal betales tilbage - og det på den hårde måde: Vores to helte vil have skovlen under gangsteren - noget der straks udløser masser af tørre tæsk og grove øretæver!

Allehelgensaften synes ikke at få en ende. Gotham er ved at drukne i udklædte kriminelle, der spreder frygt, død og ødelæggelse i byen. Seriemorderen hærger stadig, og Batman begynder at mistænke, at morderen kan være en mand, der tidligere var på hans side. Kampen tager til, skurkene danner fælles front, og hvis de gode skal vinde, er det nu eller aldrig.

Joe Hallenbeck. Engang Secret Service mand, nu lettere afdanket privatdetektiv, da en korrupt politiker satte en stopper for karrieren. Et mord på Joes klient, stripperen Corey, bringer ham sammen med Coreys ven, den tidligere fodboldstjerne, Jimmy. Han fik også sin fremtid ødelagt af ufine intriger. Sammen forsøger de at optrævle et gigantisk komplot, hvor penge, magtbegær, korrupte politikere og topsportsfolk - og mord - er de vigtigste ingredienser...

International action-thriller med Clive Owen og Ulrich Thomsen. Interpol-agenten Louis Salinger (Owen) har gennem adskillige år forsøgt at finde bevis for sine mistanker mod banken, IBBC. Men da Salinger øjner et gennembrud, bliver hans partner likvideret. Distriktsadvokaten Eleanor Whitman (Naomi Watts) går ind i sagen og sammen med Salinger går jagten ind på bankens korrupte overhoved (Thomsen). I et spindelvæv af intriger og korruption sporer Salinger og Whitman bankens ulovlige aktiviteter til at omfatte hele verden, og deres stædige jagt bringer dem selv i fare for repressalier fra en bank der uden skrupler, står bag terror og krig.

En psykopatisk morder har sat sig for at myrde den amerikanske præsident, og det skal foregå i forbindelse med en football-kamp, som præsidenten skal overvære. Morderen skjuler sig bag et af stadiontårnene med en jagtriffel, men Peter Holly fra sikkerhedstjenesten opdager ham. Men derfra og så til at fange ham er der dog meget langt. Især da der udbryder panik blandt tilskuerne.

Porno-kongen John Holmes er i frit fald. Fra bogstaveligt talt at være den største stjerne i pornoindustrien til en tilstand af konstant narkomisbrug og økonomisk ruin. Desperat efter penge og stoffer planlægger Holmes sammen med sine nærmeste venner et røveri imod den notoriske gangster Eddie Nash.

En kollision mellem et russisk passagertog og en militærtransport forårsager en atomeksplosion. Den amerikanske atomekspert Julia Kelly indser, at ulykken dækker over et tyveri af ni atomare sprænghoveder, og sammen med den uregerlige efterretningsagent Thomas Devoe kaster hun sig ud i en hæsblæsende jagt for at forhindre en terrorhandling, der kan koste tusindvis af menneskeliv.

De trodser tyngdeloven og snyder straffeloven. Betonjunglens ungdom forguder dem. Politiet afskyr dem. De er Yamakasi'er. Moderne storbysamuraier, krigere i kampen mod ghettoens grå hverdag og fattigdommens snærende rammer. Med akrobatisk smidighed og adrenalinpumpende tro på egen udødelighed kaster de sig ud over svimlende afgrunde. Fra hustag til hustag. Låste døre og Adgang Forbudt-skilte er uimodståelige udfordringer. Tårnhøje facader er til for at blive besteget. Uden sikkerhedsnet. Men da én af deres unge fans prøver at efterligne dem, styrter han ned. Det eneste, der kan redde drengens liv, er en afsindig dyr operation og det har familien slet, slet ikke råd til. Nu opdager Paris' millionærer, at avancerede sikkerhedssystemer ikke altid holder uønskede gæster ude.

En gruppe videnskabsmænd beslutter sig for at give en pige ved navn Sil en dødelig dosis gas. Hun er resultatet af et eksperiment, hvor menneskelig DNA er blandet med DNA fra et væsen fra det ydre rum. Men Sil bryder ud af sit glasbur, og projektlederen sender et team bestående af en hitman, en biolog og en antropolog ud for at eliminere hende. Sil forvandler sig til en sexet, ung kvinde, som kun har tanke for at parre sig med så mange mænd som muligt og lade de resulterende unger sprede død og ødelæggelse over menneskeheden.

I 70'ernes Californien er Starsky og Hutch de hårdeste strømere i Bay City. Snedige forklædninger, charme og brandvarmt bly er blot nogle af ingedienserne i deres utrættelige jagt gennem underverdenen. Takket være deres gadesnu stikker Huggy Bear kommer de to strømere på sporet af den største narkohandel i byens historie.

I ugerne inden Los Angeles står i brand efter overfaldet på Rodney King i 1992, fortæller Kings historien om Millie Dunbar og hendes store plejefamilie. Millie prøver at holde sammen på familien i takt med at raceurolighederne stiger. Men det er umuligt at holde hadet ude.

Denne spillefilms-opdatering af en tegnefilmsserie, der kørte på amerikansk tv i 60'erne og 70'erne, er en satire over alle de kendte superheltefigurer med særlige evner. Superhelten her er imidlertid en hund, og den kan både bøje skinner og bruge munden, hvilket altsammen skyldes en ulykke i et laboratorium, ejet af en gal videnskabsmand. Underdog er en beagle-han, og dens hjertes udkårne er en lille cocker spaniel ved navn Polly.

Vatnissen Richard Clark underviser på den fornemme privatskole, hvor hans far er rektor. Men den selvsamme dag, hvor faderen forfremmer ham, erklærer Richard at han hellere vil undervise på en high school i etaf byens belastede kvarterer. Fuld af idealisme drager Richard afsted til sin nye arbejdsplads, og her mødes han af borgerkrigslignende tilstande. Skolen hærges af bander, narko, våben, en frygtindgydende skoleinspektør og mest af alt ugidelige ukoncentrerede unge. Et hårdt skoleår kommer Richard i møde, men ved skolesekretæren Victorias hjælp viser Richard hurtigt hvad han dur til.