Han tager fra de rige og giver til de fattige, han kæmper for retfærdighed og er folkets helt: Han er Robin Hood! Den legendariske historie om Robin Hood og hans bande er i denne tegnede version en af Disneys mest populære Klassikere. Vær med når Robin, Lille John, Broder Tuck og alle de andre udfordrer den griske Prins John og hans kumpaner Sir Hiss og Sheriffen af Nottingham i et tidløst, fredløst og grænseløst spændende eventyr for hele familien.

Tre indianske brødre får hver tildelt et totemdyr. Oprørske Kenai bliver rimelig skuffet over at få bjørnen, der blandt andet har kærligheden som egenskab. Da Kenai prøver at dræbe en bjørn, bliver hans broder dræbt. Som straf forvandler guderne Kenai selv til en bjørn. Og nu er det ham, der er den jagede.

Kenais barndomsven Nita, står foran sit livs udfordring, da hun skal giftes med jægeren Atka. Men De Store Ånder har andre planer med hende. Den magiske amulet hun bærer, har nemlig forbundet hendes sjæl med Kenai, så for at hun kan gifte sig, skal de først bryde de stærke bånd til hinanden. Men der er bare ét lille problem: Kenai er en bjørn! Sammen tager de af sted for at lede efter svar fra fortiden, og for at finde ud af hvad der engang førte dem sammen… Igen møder vi elgene Rod og Stub, men vi møder også de nye elgdamer Anja og Katja, og så selvfølgelig Koda, vildmarkens frækkeste bjørn!

Op med poterne - og vi skyder! Den godmodige grizzlybjørn Boog og den hurtigsnakkende elg Elliot kommer i skudlinien, da jagtsæsonen sætter ind. Ingen af dem har forstand på at gemme sig, finde vej eller overleve i skoven. Der skal mere end bare held til at undgå at blive plaffet ned, især af en skydegal jæger, Shaw, som bilder sig ind, at han allerede har ret til at sætte Elliots hoved op på væggen i jagthytten. Skovens mange dyr må holde sammen mod den fælles fjende.

Vær klar til et nyt og swingende jungleeventyr i den herlige efterfølger til en af Disneys mest elskede klassikere gennem tiderne! Fortællingen begynder, hvor Junglebogen sluttede, og Mowgli har forladt sine venner i junglen for at bo i landsbyen. Han trives godt i sin nye familie, specielt med den lille bølle Ranjan og den smukke pige Shanti. Inde i junglen føler Baloo sig ensom, og en nat sniger han sig ind i landsbyen for at møde sin kammerat Mowgli. Inden de to kammerater ved af det, er de tilbage i den spændende jungle. Der kastes de ud i et vildt eventyr sammen med Ranjan og Shanti, panteren Bagheera, slangen Kaa og den hævntørstige tiger Shere Khan. Tag med junglens mest swingende venner, og oplev de herlige nye sange og den helt nye version af klassikeren ”Det rent og skært nødvendige”! Junglebogen 2 er et medrivende familieeventyr med skøn musik og uforglemmelige figurer!

Mowgli vokser op i junglen med pantere, bjørne og ulve som bedste venner. Den vilde dreng bliver opdaget af en oberst og hans dejlige datter, Kitty, der bringer Mowgli tilbage til civilisationen. Mowgli kan bedre lide jungle-livet, men bliver, fordi han er forelsket i Kitty. Imens lægger Kittys forlovede skumle planer.

Elliot forelsker sig håbløst i Giselle, men deres bryllupsplaner bliver ødelagt, da hr.Weenie bliver kidnappet af en gruppe forkælede kæledyr, som er fast besluttet på at returnere ham til hans ejere. Boog, Elliot, McSquizzy, Buddy og de andre dyr fra skoven iværksætter en storstilet redningsaktion for at befri deres gravhundeven, og det varer ikke længe, før de trænger ind på fjendens territorium - kæledyrenes verden. Kæledyrene er anført af pudlen Fifi, og de har ikke i sinde at slippe hr.Weenie uden kamp. Men kan en puddel mon klare en grizzlybjørn på godt 400 kg? Bliver Elliot og Giselle nogensinde gift?

Et kæmpe skovområde er ved at blive offer for den moderne industries hensynsløse rovdrift på naturen og Dr. Dolittle påtager sig at standse det ved at finde et udrydelsestruet dyr derude. I skoven finder Dolittle den ensomme søde hunbjørn Ava - som er den sidste af sin slags. Hvis Dolittle kan få gang i bjørnebestanden igen, er skoven reddet. Han finder cirkusbjørnen Archie - en rapkæftet bybjørn der foretrækker fast-food og ikke er spor interessseret i dokterens bjørnetjeneste. Men da Archie møder Ava tændes han alligevel, og Dolittle har præcis en måned til at lære ham om bierne og blomsterne. Det bliver et kapløb mod uret, og til slut må skovens dyr rotte sig sammen og organisere den første verdensomspændende dyrestrejke!!!!!!

To søskende og deres hengivne hund går vild i ørkenen og skal lære at kombinere deres færdigheder, stole på deres instinkter og navigere i et så smukt terræn, som det er utæmmet.

Beary Barrington, Bjørnebandets største fan bor hos sin alt for menneskelige familie. Da han løber væk for at finde Country Bear Hall og sine helte, opdager han, at stedet, der gjorde dem berømte, skal lukke. Beary krydser floden og skoven for at samle bandet til en sidste koncert for at redde salen. På vejen lærer Beary, at den sande familie består af de folk, der elsker dig højest.