Den udviklingshæmmede Sam Dawson bliver enlig far til sin yndige datter, Lucy, efter moderen forlader dem begge lige efter fødslen. Det lykkes ham at opfostre Lucy i en atmosfære af simpel kærlighed godt hjulpet på vej af sine venner og sin gode nabo Annie. Men da Lucy kommer i skole, reagerer omgivelserne kraftigt på den lille familie. Sams mentale tilstand er nogenlunde på linje med Lucys, og de ansvarlige myndigheder går ind og tvangsfjerner Lucy. Det bliver nu op til retssystemet at dømme i den vanskelige sag, og Sams advokat bliver overraskende nok den iskolde karrierekvinde, Rita Harrison, der til at begynde med mest tager sagen for at dupere sine kolleger. Men en gang imellem sker det uventede...

Hvis du nu går og tror, at du er verdens største serienørd, så har du ikke mødt James Pope, der er überfan af serien Brigsby Bear. Han har set samtlige afsnit på VHS hver dag gennem et helt liv. Så da James i en alder af 25 finder ud af, at han blev kidnappet som spæd og skjult i en bunker, og at Brigsby Bear slet ikke eksisterer, men blot er skabt til ham af hans bindegale kidnappere, taber han med god grund sutten. Men James nægter at give slip på Brigsby og begiver sig ud i verden for at finde det umulige, en afslutning på Brigsby Bears historie.

Milliardæren Charles Morse og modefotografen Robert Green flyver ud i Alaskas vildmark, hvor Green skal fotografere Morses unge modelkone. Da flyet styrter ned, må Morse og Green kæmpe en desperat kamp for at overleve i vildmarken. Samtidig har Morse mistanke om, at Green har en affære med hans kone, og de to mænds overlevelseskamp bringer de undertrykte spændinger mellem dem frem.

Den kazakhstanske journalist Borat bliver sit hjemlands Ministry of Information sendt til USA for at lave en en dokumentarfilm. Det bliver en mildest taget mærkværdig rejse, hvor den bizarre rapporter møder en masse helt almindelige mennesker med alt andet end almindelige konsekvenser.

FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.

To brødre, der ikke har været på talefod et stykke tid, genforenes ved deres barndomshjem i Alaska. Den ene bror er lige kommet ud af spjældet, mens den anden er byens sherif. De begiver sig på en 2-dages vandretur, hvor de forfølges af en vedholdende grizzlybjørn, som går under “kælenavnet” Red Machine.

Mellemeuropa for 38.000 år siden. Kvinden Ayla er anderledes. Hendes hoved facon er forkert. Hun opfører sig anderledes. Hendes stemme kan efterligne forskellige lyde. Hun har ikke hår over hele kroppen. Der kommer vand ud af hendes øjne, når hun er ked af det. Ayla er født af Cro-Magnon forældre, men opfostret hos Neandertaler menneskene Hulebjørnens Klan. I stedet for – som Neandertalerne - at huske alt fra fortiden, er hendes hjerne indrettet til at lære af egne og andres fejltagelser, til at opfinde, til at udvikle sig.

High school-venner genforenes efter mange år for at tilbringe en weekend i bjergene, men når alt går galt, er der ikke tid til pigebinding.