Historien udspiller sig på Halloween i en by, hvor de, som bryder denne aftens regler, selv er ude om de konsekvenser, det medfører. Filmen omfatter fire sammenflettede historier: En tilsyneladende ganske normal high school-rektor har et hemmeligt liv som seriemorder; en collegestuderende jomfru har muligvis mødt fyren i sit liv; en gruppe teenagere planlægger en led practical joke; en kvinde, der ikke kan udstå Halloween, må forsøge at finde sig i sin mands besættelse af højtiden.

En lille amerikansk landsby bliver hjemsøgt af uhyggelige og uforklarlige ulykker. Byen gribes af panik, men myndighederne står magtesløse. En 11-årig dreng, der er lammet i benene og hvis yndlingsbeskæftigelse er at læse gyserlitteratur, er tilsyneladende nærmere en forklaring, da han får mistanke om at det er en varulv der er på spil.

Paul lever et roligt liv på sin elskede olivenplantage i et drømmeagtigt smukt Provence. Men roen får en brat ende, da hans børnebørn uventet ankommer fra Paris. Han har aldrig mødt mødt sine børnebørn, og nu skal de bo hos ham sommeren over.

Teenagepigen Bella befinder sig igen i stor fare. En mystisk morder er på spil, og en ondskabsfuld vampyr er ude efter hævn. Samtidig må Bella vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - og hun ved, at hendes beslutning kan antænde fejden mellem vampyrerne og varulvene.

Radioskuespilleren Larry og hans viv, Vickie, tager ophold på et skummelt, gammelt landsted, der tilhører hans tante. For at kurere Larry for hans tilbagevendende nervøse frygt vil familien prøve at skræmme ham halvt ihjel. Uheldigvis huserer både varulve og mordere også omkring huset.