Historien udspiller sig på Halloween i en by, hvor de, som bryder denne aftens regler, selv er ude om de konsekvenser, det medfører. Filmen omfatter fire sammenflettede historier: En tilsyneladende ganske normal high school-rektor har et hemmeligt liv som seriemorder; en collegestuderende jomfru har muligvis mødt fyren i sit liv; en gruppe teenagere planlægger en led practical joke; en kvinde, der ikke kan udstå Halloween, må forsøge at finde sig i sin mands besættelse af højtiden.

Fem venner tager til en afsidesliggende hytte i skoven. Hvis du tror, du kender historien, så tro om igen? Filmen omhandler en gruppe unge mennesker, som beslutter sig for at tilbringe weekenden i en mystisk hytte ude i en afsidesliggende skov. Langsomt går det dog op for dem, at gruopvækkende kræfter er på spil, og at nogen eller noget forsøger at komme i kontakt med dem. Filmen er instrueret af Cloverfield-manuskriptforfatter Drew Goddard med en rolleliste bestående af Chris Hemsworth (Thor), Richard Jenkins (Let Me In) og Amy Acker (Alias, Dollhouse).

Diane Arbus er en helt almindelig husmor i 1950'ernes New York, indtil hun møder sin nye nabo Lionel. Han introducerer hende for helt nye sider af livet. Som konsekvens vender Diane det trygge familieliv ryggen og bliver i stedet en af sin tids mest anerkendte fotografer.