Jake (Craig Wasson) er en andenrangs skuespiller, der tager småjobs af tvivlsom art ind imellem sine roller i vampyrfilm. Han ender som hushjælp hos en kollega, der viser ham sin ”favoritnabo”, en velproportioneret kvinde (Melanie Griffith), som stripper for åbent vindue hver eneste aften. Jake bliver besat af at mødes med hende, men da han bliver vidne til et mord, opdager han ved samme lejlighed, at politiet faktisk elsker at skyde skylden på vindueskiggere.
Den rædselsvækkende Freddy Krueger er tættere på virkeligheden end nogen sinde, da han begynder at sætte sit umiskendelige umenneskelige præg på Wes Cravens nye filmprojekt, hvor skuespillerne begynder at blive plaget af drømme ud over det sædvanlige. Og bestemt ikke på den gode måde
I det 19. århundrede søger to søstre tilflugt i et fort. Da den ene bliver bidt af en varulv, må søstrene arbejde sammen for at finde en kur.
Fem venner fejrer deres dimission i en afsides beliggende bjælkehytte dybt inde i skoven. Festen er på sit højeste, da en omtåget person, dækket af blodige sår, pludselig dukker op. De får jaget den makabre fremmede væk, men for sent. En dødelig og kødædende virus har forplantet sig i flokken, og da de første symptomer begynder at vise sig, bredes panikken som ringe i vandet. Medlidenheden bliver lynhurtigt vendt til afsky, frygt og væmmelse, men selvom første offer aflåses i et skur, truer det psykologiske nedbrud, og resten af den panikslagne flok må nu gøre hvad de kan for at overleve både virussen, og hinanden...
Freddy Krueger bliver aldrig træt af at snitte teenagere i strimler. Det eneste han behøver er en åbning fra drøm til virkelighed. Så er det meget belejligt, at hans datter Maggie har et job som terapeut for unge med problemer og dermed har de allerbedste muligheder for at åbne teenagernes sind for Freddys dødbringende mareridt.
I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden en mand, som virker bekendt og bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?
Candyman vender tilbage, for at overbevise hans sidste efterkommer om at slutte sig til ham. Da hun nægter, iscenesætter han en række skrækkelige mord og sørger for at hun får skylden, og snart er han den eneste der kan hjælpe hende.
Myten om heksen - The Blair Witch - har gjort den lille by Burkitsville til et populært sted. Fem unge, der hver især er besat af legenden, tager ud i Black Hills-skovene for selv at undersøge legenden og overnatter ved ruinen af et hus, hvor der engang blev dræbt syv børn. Dagen efter har de alle et hul i hukommelsen. Snart begynder så uhyggelige og bizarre ting at ske, at de alle fem er ved at bryde mentalt sammen. En uhyggelig virkelighed er ved at gå op for dem.Blair Witch 2 er den suværene og anmelderroste efterfølger til alle tiders største gyserchok “The Blair Witch Project”, der med sin mentale nytænkning indenfor genren rev tæppet væk under en måbende filmbranche. I modsætning til den foregående films håndholdte “dogme” stil er Blair Witch 2 lavet med superb teknik i både billeder og lyd af den prisbelønnede dokumentarist Joe Berlinger. Blair Witch 2 vender alting på hovedet en gang til og giver dig et gys, du aldrig glemmer.