Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.
En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.
Under Gay Pride-marchen i London i 1984 finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere. Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere, så hovedstadshomoerne må en tur på landet for nedkæmpe fordommene.
Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.
Jean-Pierre Léaud er tilbage som Antoine Doinel i den dejlige Stjålne kys (Baisers volés), den tredje film i serien. Året er 1968, og den altid forelskede gavtyv Doinel er blevet smidt ud af hæren i vanære. Ved et tilfælde bliver han privatdetektiv i Paris og løber derved ind i en række uheldige situationer. Filmen er pudsig, nostalgisk og uhjælpelig romantisk, og den er Truffauts hyldest til ungdommens lidenskab og ubesindighed.
Kort før 2. verdenskrig forlader den østrigske bjergbestiger Heinrich Harrer sin kone og sit nyfødte barn og rejser sammen med landsmanden Peter Aufschnaiter til Himalaya for at bestige bjerget Nanga Parbat. Da krigen bryder ud, bliver de interneret i en britisk krigsfangelejr i Indien. De flygter over Himalaya-bjergene og ender i Tibet. Her bliver Harrar lærer for den unge Dalai Lama, og de syv år, som Harrer kommer til at tilbringe i Tibet, bliver én lang åndelig udviklingsproces for den selviske østriger.
Rob Gordon er enlig. En enlig, der er omgivet af tusindvis af LP’er, både i sit hjem og i sin egen pladeforretning. Kæresten Laura har netop forladt ham og er blevet til endnu et nummer i hans statistik over ødelagte forhold. Hvorfor har han aldrig kunne holde på et forhold? Er det på grund af pladerne - eller er det helt enkelt hans personlighed, der er for trist? Desperat og patetisk begynder han at lede efter svaret, og selv hans eksveninder fra folkeskolen slipper ikke fri. Samtidig har han et forhold, som han ikke kan slippe ud af. Det er til vennerne, der arbejder i pladeforretningen. Skønt den bedrevidende Barry og den generte musikekspert Dick næppe har det svar, Rob søger. I deres verden staves kærlighed v-i-n-y-l.
Charles Dickens' udødelige klassiker om den unge, forældreløse Oliver Twist i 1800-tallets London vækkes til live af Oscarvinderen Roman Polanski. Oliver Twist flygter til London efter en frygtelig barndom på et fattighus ude på landet. Her bliver han snart medlem af en flok gadedrenge. Men da Oliver bliver anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået, og flygter fra fængslet, kommer der gang i tingene.
Will Freeman (Hugh Grant) er genstand for alle mænds misundelse: Han kører en hurtig bil, har mange flygtige forhold og er i en alder af 38 helt fri for ansvar; indtil han møder Marcus. En enestående 12-årig dreng der vender op og ned på Wills liv med lattervækkende resultater.