Argentina, 1974. Sagen om drabet på en smuk, ung kvinde sætter varige spor i Benjamín, der arbejder ved straffedomstolen. Han agter at opspore morderen med hjælp fra sin kollega, Sandoval, og sin nærmeste overordnede, den også meget smukke Irene, som han er håbløst forgabt i. 25 år senere skriver han en bog om hele miseren, og dét kaster nyt lys både over fortiden og hans egen fremtid. © Scope

En ung kvinde gifter sig med en charmerende mand, og flytter ind i det hus, hvor hendes tante blev myrdet. Snart begynder mystiske ting at ske, og hun begynder at tvivle på sin egen forstand, men er hun vitterligt ved at blive sindsyg, eller er der noget mørkere på spil.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

Vi følger to unge mænd, der arbejder undercover på hver sin side af loven. Shawn Yue er mafiabossens trofaste assistent, men i virkeligheden er han politiagent. Edison Chen er politikommissær, men er egentlig i lommen på mafiaen.

I begyndelsen af 1900-tallet regeres Shanghai af japanerne, som håner og ydmyger kineserne, og byen er en smeltedigel af racisme og had. Da Chen vender tilbage til Shanghai til sin elskede Kung Fu læremesters begravelse, opdager han, at der er tale om et giftmord. Han drager ud for at tage blodig hævn, og ve den der står i vejen for Chen, for han ledsages af sine to uovervindelige venner - sine næver af stål.

Jieho Lees debutfilm er delt op i fire historier, der er baseret på et gammelt kinesisk ordsprog om livets grundlæggende følelser. En forretningsmand (Forest Whitaker) sætter sit liv ind som væddemål på travbanen. Brendan Fraser spiller en fyr, der kan se ind i fremtiden. Sarah Michelle Gellar er en popstjerne, hvis kontrakt sælges til en gangster. Og Kevin Bacon er en læge, som desperat prøver at redde sin elskede, der er blevet bidt af en slange.

Omkring tredive år efter at Arlis var vidne til sin far myrde en familie, løber han ind i Kay, som tilfældigvis er familiens baby, der blev skånet. Kay og Arlis formoder intet om hinanden, men når hans far vender tilbage, åbnes gamle sår igen.

En tid­li­ge­re ro­deo­stjer­ne, som nu le­ver et no­get mere be­ske­dent og til­ba­ge­truk­ket liv i en lil­le ame­ri­kansk by, kom­mer ufor­va­ren­de i kon­takt med den unge mand, der står bag den vold, som plud­se­lig hær­ger i byen. Det står hur­tigt klart, at en kon­fron­ta­tion med det ufor­ud­si­ge­li­ge rov­dyr er uund­gå­e­lig.