Et eller andet sted i Europa befinder to søstre og en lille dreng sig på ferierejse. De forstår ikke et ord af sproget, varmen er kvælende, og uden for vinduet hersker der krigsstemning. De er blevet tvunget til at tage ophold på stedet, da den ene søster har pådraget sig en sygdom. De to er hinandens modsætninger, omend de begge er præget af mangel på kærlighed. Den lille dreng flygter fra den spændte atmosfære og går på opdagelsesrejse i hotellets korridorer.

I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.

Den klassiske film om en gruppe gymnasieelevers op- og nedture i løbet af ét år i 80'erne, inden de træder ind i de voksnes rækker. Om livet blandt elever på en amerikansk High School. Der tales meget om sex, og derefter forelsker eleverne sig på gammeldags maner.

18-årige Ian (Josh Zuckerman) fra Chicago har ikke det store held med damerne. Derfor bliver han også temmelig overrasket, da en laber blondine på internettet tilbyder at tage hans mødom, hvis han kører fra Chicago til Knoxville og møder hende. Ian kaster sig ud i vognen sammen med sine to venner og jokker sømmet i bund. Men vejen er lang, og trioen bliver mødt af den ene mærkværdige forhindring efter den anden, bl.a. den bilkyndige Ezekiel (Seth Green), der er medlem af amish-samfundet.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Barbara Novak ankommer til New York i 1962 for at præsentere hendes nye bog til forlaget, men de mandlige redaktører har det ikke godt med temaerne om kvindelig seksuel frigørelse. Men en kvindelig redaktør har en idé til at sælge bogen: par hende op med den kendte scorekarl Catcher Block og se hvad der sker.

I sine syv år på Coolidge College har Van Wilder opbygget et legendarisk ry som skolens ukronede festkonge, og nu skal den pligtopfyldende Gwen Pearson skrive en artikel om ham til skolebladet. Men det vilde liv synes at lakke mod enden, da Van Wilders far, Vance, smækker pengekassen i. Syv år på college må være rigeligt! Så let lader "Van The Man" sig dog ikke kue. Sammen med sine venner lægger han skumle planer, så han kan fortsætte sit liv som evighedsstuderende festabe…

Jack (Charlie Sheen) er på flugt. Han er dømt til livsvarigt fængsel for et bankrøveri, som han ikke har begået. Det lykkedes ham at flygte til Mexico, men ved en tankstation opdages han af en patruljebil. I panik stjæler han en ung kvindes splinternye BMW, og tager hende som gidsel, ved at true hende, med hvad hun tror, er en pistol. Det viser sig senere at være et stykke chokolade! Hvad Jack ikke ved, er at hun er datter af én af Californiens mægtigste mænd! Hvad der skulle have været et diskret forsvindingsnummer accelererer nu til et kæmpe mediecirkus, som byder på hundredvis af politibetjente, eksploderende lastbiler samt Anthony Kiedis og Flea fra Red Hot Chili Peppers.

Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.