Maurice Bendrix (Ralph Fiennes) har en lidenskabelig affære med Sarah Miles (Julianne Moore), som er gift med Henry (Stephen Rya). Sarah afslutter uden grund affæren, så da Maurice tilfældigt en dag møder den fortabte Henry, der er sikker på, at hans kone er ham utro, tilbyder Maurice at udgive sig for en skinsyg elsker, der vil have Sarah skygget. Henry afslår, men Maurice bliver nu så besat af tanken om, at Sarah har en ny elsker, at han alligevel hyrer en detektiv.

Moderne tiders forhold mellem mand og kvinde analyseres i denne komedie, der bruger sex som baggrund for at se nærmere på intimitet og menneskelig sårbar-hed. Filmen beretter om ni forskellige parforhold og gør det med anvendelse af vittig dialog og fokus på kompromitterende situationer. Mila Kunis, Emmanuelle Chriqui og Jane Seymour er på rollelisten, mens Eric Amadio har stået for både manuskript og instruktion.

Velkommen til 1980'ernes Los Angeles, hvor overklassens rich kids horer, sniffer, poserer og har ondt af sig selv, mens de dekadente voksne fører lige så sjælløse liv. I galleriet ses blandt andet filmproduceren William, der forsømmer både konen og elskerinden; hans yuppiesøn Graham, der oplever sin bedste ven dø i et trafikuheld, og dørmanden Jack, der kapres af sin onkel til at udføre en kidnapning.

Wendy (Amber Tamblyn) og hendes teenagevenner undgår de sædvanlige sociale samlivsmønstre og deler sex og følelser med hinanden på kryds og på tværs. Men da hun falder pladask for sin nye nabo, Sean (Ashton Holmes), kommer hun i en voldsom indre konflikt. Skal hun vælge Sean eller blive i det enestående forhold, hun har til vennerne? Hendes bedste veninde (Kelli Garner) har i hvert fald ikke til hensigt at lade hende slippe.