Gary Gaines, træner for et lokalt fodboldhold i lille by Odessa, Texas, driver sin trup til de statslige mesterskaber. Men vejen til herlighed er brolagt med racemæssige og økonomiske stridigheder, og træneren må hjælpe sine spillere med at navigere gennem labyrinten, så de kan spille som vindere.

Pigen Jeliza-Rose flytter sammen med sin far Noah - en mislykket rockmusiker og stofmisbruger - til et faldefærdigt hus på landet, da moderen dør af en overdosis. Plantet i en trøstesløs tilværelse, der inkluderer at blande stoffer for farmand, søger Jeliza selskab hos sine nærmeste venner - fire mystiske dukkehoveder. Langsomt dykker hun længere og længere ned i fantasiens hav.

Den midaldrende husmor Terrys liv bliver vendt på hovedet, da hendes mand pludselig flytter til Sverige med sin sekretær. Snart begynder Terry at føle sig tiltrukket af mandens bedste ven, den tidligere baseballstjerne Denny, men kæmper med alle kræfter mod romancen. De fire teenagedøtre har dog andre planer.

Kærligheden i alle nuancer udgør nerven i den romantiske handling, der udspiller sig på og omkring en populær café i Oregon. Her møder vi den lokale forfatter og professor Harry Stevenson, som ser hvordan kærligheden påvirker byens beboere. De forelsker sig, forbedrer hinanden og drømmer om at blive ramt af den store kærlighed. End ikke Harry kan modstå Amors uberegnelige leg.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Den 17-årige Shirley Lyner (Katherine Waterston) er ved at forberede sig på college og tjener lidt ekstra ved at være babysitter for kvarterets børnefamilier. Da en af forældrene - Michael, spillet af John Leguizamo - kører hende hjem en aften, stopper de op for at få en kop kaffe. Der er elektricitet i luften, de føler sig begge tiltrukket af den anden og pludselig går det galt. De kaster sig over hinanden og begynder at kysse. Det udvikler sig snart til en fast rutine. Shirley passer børnene mens Michael er ude med konen, og bagefter parkerer de et afsidesliggende sted og "hygger" sig. Michael kan ikke holde fingrene fra hende, og Shirley nyder de ekstra babysitter-penge, han betaler hende for at slippe af med sin skyld.

En brutal forbrydelse er blevet begået. På flugt fra lovens lange arm søger Ron (Travis Fimmel) og Dale (Teresa Palmer) ly i et tilsyneladende forladt hus. Det viser sig dog, at huset beboes af den rige kunsthandler Andrew (Stephen Moyer). I desperation tager de Andrew som gidsel, og i begyndelsen virker han som et skrøbeligt offer. Snart viser det sig dog, at Andrew bærer rundt på dybe, mørke hemmeligheder. Nu starter et brutalt, manipulerende trekantsdrama - spørgsmålet er blot, hvem der er ofret i trioen? Restraint er en sexet, psykologisk thriller, og uanset hvad man tror er rigtigt, er det forkert.

Lokkende seksuel drama instrueret af Clement Virgo, som havde premiere på Toronto Film Festival i 2005. Leila (Lauren Lee Smith) og David (Eric Balfour) mødes en varm sommer i Toronto. Leila er en stærk og krævende ung kvinde, der har dannet hendes seksuelle identitet omkring anonyme one-knight-stands, men da hun møder den følsomme David, finder hun ud af at hun må lader sig være følelsesmæssigt sårbar, hvis hun ønsker nogen form for forhold med ham .